Ytringsfrihed – Hvordan skal den bruges – og er den kun for nogle få?
Tuesday, 15. January 2008 - 17:00 af 
Thomas RosenstandYtringsfrihed er en gave og et privilegium, der blev givet os tilbage af bl.a. USA i 1944-45, da de smed tyskerne på porten – og dermed fik vores Grundlov i kraft igen. Det er vist ingen hemmelighed, at netop ytringsfrihed er en værdi, der betyder meget for mig. Derfor læste jeg med ekstra opmærksomhed med, da en kollega i branchen – Mikkel deMib – i går skrev et længere indlæg på sin blog (du finder linket i bunden af denne artikel) om, hvordan ytringsfriheden måske lider en smule i blogosfæren.
Det giver anledning til eftertanke – for hvor går egentlig grænsen for, hvad det er OK at skrive? Og er det trusler fra advokater, trusler om tæsk eller lovgivningen, der skal sætte grænserne?
Anledningen for deMibs artikel var bl.a., at den meget omtalte internetsvindler Henrik Bruhn – kendt fra Operation X m.m. – har prøvet at bringe deMibs viderebringelse af kritik online mod ham til tavshed via advokatbreve. Jeg er ikke juridisk velfunderet, og jeg kan ikke sige, hvor grænserne går mellem injurier og lovlig omtale. Det er faktisk heller ikke det, det handler om her.
Update 15. januar 2008: Indlægget er dateret dags dato, da der er sket en udvikling, siden det blev skrevet. Her har du en række links til steder på nettet, der handler om sagen med Henrik Bruhn og ytringsfrihed:
- Mikkels deMibs første indlæg om Henrik Bruhn
- Amino om Henrik Bruhn
- Mikkel deMib om truet ytringsfrihed
Ytringsfriheden er absolut, og når blot den, der ytrer sig, er synlig, ser jeg meget vide grænser. Jeg udnytter selv muligheden. F.eks. har jeg tidligere kaldt både Frank Aaen og Asma Abdol Hammid for landsforrædere her på bloggen. Det måtte jeg gerne. Jeg har også engang ordret gengivet en optaget telefonsamtale med et firma, der sælger søgemaskineoptimering og AdWords, og som dengang udgav sig for at ringe fra Google. Det måtte jeg ikke, for det kunne betragtes som at bringe en konkurrent i miskredit. Det var i alle fald sådan, fupfirmaets advokat beskrev det i et brev til mig, der krævede indlægget fjernet. Jeg fjernede indlægget for fredens skyld, mens jeg morede mig over, at det pågældende firma blev betragtet som en konkurrent. Det svarer lidt til at sige, at McDonalds er konkurrent til Søllerød Kro…
Så er der hele problemstillingen med, om landets bloggere kan administrere sig selv. Vi har jo alle lyst til at skrive noget grimt om andre af og til – men det er ikke hver gang, det er en god ide. Hele problemstillingen er yderst interessant i en tid, hvor enhver kan blive blogger på et øjeblik.
Der er også lige gråzonen mellem, om en weblog er privat eller firmadrevet. Og det betyder en del rent juridisk. Hvis jeg f.eks. på denne blog fører bevis for, at en konkurrerende virksomhed svindler og bedrager – må jeg så det? Eller skal jeg gøre det på en anden blog, der ikke har sammenhæng med mit firma. Absolut en gråzone – for det er jo mig, der skriver som person her. Og det står tydeligt at læse på bloggen.
Men hvad siger du? Har en blogger samme ytringsfrihed som andre? Mere? Mindre? Og er det godt for demokratiet, hvis advokater kan true mindre nagelfaste bloggere til tavshed?
Hvis du vil vise, at du både respekterer og forsvarer ytringsfriheden på din blog eller hjemmeside, kan du snuppe dette logo og sætte ind – bare højreklik, vælg “kopier” og sæt ind på din blog, hvor du vil have det:
Rosenstand out!
Seneste video fra mig:
Relaterede artikler:
- Muhammedtegninger, ytringsfrihed og reklamebranchen Gennem nogle måneder har kampen...
- Ytringsfrihed og det sunde samfund Vi har netop overstået 1...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og modtag nyheder gratis:
15. January 2008 - 23:24
Jeg synes, at det er svært at vurdere, om en blogger har samme ytringsfrihed som andre.
I nogle sammenhænge tror jeg, at bloggere har mere end andre, når det gælder en folkestemning om et varmt emne som har fanget alles opmærksomhed. I så fald tror jeg, at meget få kunne finde på, at prøve på at lægge injuriesag mod en blogger (nu forudsætter jeg, at bloggeren er “rimelig” og saglig i sin måde at udtrykke sig på).
I andre sager, hvor “sagen” ikke har den store opmærksomhed fra offentligheden, tror jeg nogle gange at bloggere bliver knægtet af personer, der ikke er bange for at pudse en advokat på bloggeren. Og da det er et meget voldsomt angreb på en person, når man bliver stævnet, tror jeg desværre også at mange bloggere vælger er fjerne indlæg og dermed lade “aggressoren” vinde.
Et eller andet sted ville det være godt, hvis vi fik nogle principelle sager igennem retsystemet således, at den almindelige blogger kan få nogle mere veldefinerede rammer at gå efter i forhold til, hvad man kan tilllade sig at skrive og hvad man ikke kan.
/Leif | www.leifcarlsen.dk
15. January 2008 - 23:35
Hej Leif
Enig! Problemstillingen er nok den, at blogosfæren i særdeleshed og nettet i almindelighed har givet “folket” helt nye kanaler at ytre sig via. Og det betyder også, at der skal prøves grænser af – også juridisk.
Det lettere betændte i den historie, der danner baggrunden for alt dette, er, at den angiveligt forurettede er dømt for at være det, han kaldes – og at f.eks. tv-stationer også kalder ham det i skrift og tale. Men når en “lille mand” gør det, kommer der en stævning.
Nuvel – sagen må gå sin gang, og dens udfald vil jo være afgørende for, hvordan vi fremover kan tillade os at skrive på blogs og i fora.
Vi SKAL have en sober tone, og vi SKAL undgå mudderkastning mellem konkurrerende virksomheder. Men vi skal samtidig undgå, at ytringsfriheden knægtes på basis af, hvem der tør tage en sag eller ej.
Som nævnt har jeg selv engang fjernet et indlæg på denne blog, fordi det KUNNE opfattes som illoyal konkurrence. Jeg havde mine beviser på plads, men orkede ikke kampen dengang. Og siden er det firma, jeg dengang skrev om, tilsyneladende slået ind på en lidt mere fair kurs, hvor løgne om tilhørsforhold og samarbejder ikke længere er en del af pitchet. Jeg er så frisk at tro på, at mit og de mange andre indlæg dengang var medvirkende til det kursskifte.
Og det var vist ordene…
15. January 2008 - 23:38
Det er bestemt også mit håb, at der bliver længere mellem stævningerne mod “den lille mand”, når aggressoren ved, at der er chance for at man i endnu større grad bliver hængt ud i blogmiljøet, hvis man truer bloggere med urimelige sagsanlæg.
/Leif | www.leifcarlsen.dk
22. February 2008 - 09:52
Rigtig god artikel. Jeg har selv været ude for at blive truet fordi jeg bloggede om en dårlig autoforhandler og derefter forhandlerens forsøg på at få mit blog-indlæg taget af. Efter at jeg offentliggjorde deres forsøg, har jeg ikke hørt mere fra dem.
Læs min historie her: http://bojko.dk/2007/10/09/normann-auto-nr-drlig-pr-bliver-vrre/