I afsnit 84 er vi nået til 2009, og Danmark har haft en regering bestående af S og SF med støtte fra De Radikale og Ny Alliance i 18 måneder. Indvandringen er nu oppe på over 1.600 asylansøgere pr. uge, og i henhold til de nye love om asyl, får enhver, der krydser grænsen og siger “asyl” straks en embedsbolig og en understøttelse på 32.875 kr. om måneden. For at mildne de stakkels asylansøgeres hårde hverdag som landflygtige, er skatten naturligvis kun på 10% for denne gruppe. Det hele finansieres via en afgiftsforhøjelse på ejendomme og brændstof.

Som det er traditionen for socialdemokratisk ledede regeringsperioder, er det også denne gang tilfældet, at virksomhederne lider og levestandarden for den menige dansker falder dramatisk. En liter benzin er oppe på 22 kr., men som Helle Thorning siger: “Hvad betyder det, når en bil er så dyr, at ingen har råd til at købe den? Og vores nyindførte roadpricing på alle køretøjer, der er nyere end 10 år, regulerer jo trafikken helt automatisk”.

Byernes kontorejendomme står tomme, for det meste af erhvervslivet er flygtet ud af landet inden regeringen lagde en 280% afgift på virksomhedsflytninger for at finansiere et stort U-landsprojekt med gratis ansigtsløftninger til alle somaliere.

Hartmann skiftede i tide til S og blev dermed daglig leder i det nationaliserede Maersk, der på blot 8 måneder har tabt 91% af sin aktiekapital. En snøvlende Villy Søvndal udtaler i den anledning, at det er “aldeles uproblematisk”, for der er stadig uudnyttede muligheder for at beskatte sig frem til at dække den tabte kapital. Det er i øvrigt i samme periode, hvor arbejdsløsheden runder 300.000 mennesker og statsgælden er vokset så meget, at hver dansker skylder 250.000 kr. væk. Naser Khader har fortsat intet forstået af noget som helst, og han drømmer blot om en ny Muhammed-konflikt, så han kan få en berettigelse igen. Han læser i øvrigt fortsat op på sin skattepolitik fra 2007, men kan stadig ikke huske noget af den.

Det er her, Jack Bauer ankommer til Danmark for at støtte en vis kriminalbetjent i afhøringerne af den nye mistænkte i mordsagen – Nanas lillebror. Bauers assistance har vist sig nødvendig, da den sure lugt fra Lunds sweater nu er så slem, at alle omkring hende besvimer. Med undtagelse af Bauer naturligvis – han klarer jo alt.

Lad os blot afsløre, at i afsnit 95 kommer Chloe ind fra Californien for at undersøge rygterne om, at Bauer og Lund har en romance. Og hun forelsker sig pladask i Lunds tavse chef, der dog ikke ænser hende.

Men det er en helt anden historie…

Lad mig så bare afsløre det da. Det er såmænd Nana Birk Larsens moder, der står bag det hele. Alle beviserne ender med at pege i den retning, hun bliver anholdt og indrømmer i sidste afsnit.

30 sekunder før sidste afsnit slutter, dukker der noget nyt op, og grundlaget er skabt for endnu 20 afsnit med samme sweater, en forsmået og nyfigen svensk elsker, en sammenbidt og elskovssyg politiker, en ensom politimand og 56 nye plots, der hvirvles ind i hinanden. Nå ja – og så vil vi også se, at Vagns fader i virkeligheden ikke var læge men Lee Harvey Oswald. Og at Hartmann har en skjult dagsorden, der handler om at overtage aktiemajoriteten i Maersk. Nemlig ja!

Håber i vil nyde filmen.. PS.. Det er Ulf Pilgaard der er Morderen… sådan… jeg vil væde med det er ham ??

Ja – den, der beherkser nettet, behersker sit marked!

Lad da bare de store firmaer bygge elendige websites – det øger den lille mands chance for at blande sig i kampen. Det er jo netop styrken ved nettet. IRL kan den lille iværksætter jo ikke bare købe en kæmpe butik midt på Strøget. Men det kan han online.

Andre læser det her for første gang, fordi de ikke kan/vil/orker andre steder. Så er de også med!

Ja – det står uhyggeligt sløjt til med det tekniske på web i Danmark. Kæmpestore skandinaviske sites nybygges og sætte si luften på en teknik, der umuliggør indeksering i nogen søgemaskine. Alle mulige individer markedsfører sig som eksperter i online markedsføring eller søgemaskineoptimering. Osv. Osv.

Men det er jo sikkert godt nok – vi bliver ikke arbejdsløse foreløbigt

Men omvendt kan man så sige, at hvis MEGET store websites ikke følger med på udenlandske sites (for det har også været langt oppe på Digg.com – og det ER altså ikke en technoblog), så er det ikke noget under at folk påstår, at vi i Danmark er langt bagud af IT-dansen.

Nå, skidt pyt – det er jo rart, at folk fandt det brugbart. Jeg venter spændt på listen over Bachmanns øgenavne. Den finder jeg næppe først på Digg.com.

Har ikke fulgt med i en tv-serie siden Knight Rider, så jeg kan næppe heller begejstres, hvis du afslører drabsmanden i “Fortrydelsen”

Kunsten består i at adressere sit publikum – eller rettere: Den del af publikum, der ikke henter ny viden på technoblogs. Og der er kun en lille del af denne blogs læsere, der gør det

Emnet er også behandlet hos f.eks. Mikkel deMib den 24. august: http://www.demib.dk/universal-search-613.html

Og snart kan vi her på bloggen afsløre noget endnu større: Hvem er morderen i “Forbrydelsen”. Men det er en helt anden sag.

Lars Bachmann har mange navne. Det er skæbnen for dem, der rumsterer med en million emner på én gang Jeg har nu aldrig kaldt ham musen? Prøv at foretage den søgning, han skriver om – og følg den til ende. Så møder du:

Men et forslag til en post her i bloggen kunne være en ordbog over alle de synonymer du bruger for “Lars Bachmann”. Har foreløbigt snuset mig frem til “kok” og “musen” – eller er jeg galt på den?

Rart at der er nogle, der tager ud i den store verden og også gider at rapportere tilbage.

Men det er jo ikke ligefrem et resultat af Universal Search, du disker op med. Var det det, ville billedet være på selve resultatsiden, og det sker ikke, når filens navn er “kvinder.jpg”. Dejligt billede i øvrigt…

Som eksempel kan jeg fortælle at der er mange der søger på “breast implants” på Google’s billedsøgning, og så er det jo ikke så tosset at have et billed på som nr. 1

Der kan være noget med selve navngivningen af dine billeder, som vi skal se nærmere på på lidt længere sigt. Den tager vi i et mere privat rum, Peter

@Justesen: Ja – gu’ virker det!