Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Concept bloggen er solgt til svensk firma

Tuesday, 1. April 2008 - 06:00 af Thomas Rosenstand

Kære alle: Dette er en vemodig og samtidig meget glad posting fra min hånd. Det er nemlig den sidste, jeg skriver her på blog.concept-i.dk, for vi har fået et tilbud fra Isabella Löwengrip og den virksomhed, der står bag hende, om at sælge bloggen her til dem. Og tilbudet var af en karakter, hvor vi måtte sige ja. Senere i dag vil der komme en officiel pressemeddelelse, men vi har aftalt med Isabella Löwengrip, at vi løfter sløret lidt her allerede nu.

Der har været en del opmærksomhed om www.blondinbella.se de seneste uger, efter det kom frem, at pigen bag bloggen – Isabella Löwengrip – har en ret stor indtægt fra sine aktiviteter på bloggen. Hvad der til gengæld ikke har været skrevet så meget om – og slet ikke her i Danmark – er, at den unge blogger ejer størstedelen af et svensk firma, der beskæftiger sig med søgemaskineoptimering og lignende.

Isabella Löwengrip kontaktede os for snart to måneder siden (da vi meldte ud, at vi gik 100% online) via en dansk samarbejdspartner med et forslag om et kompagniskab. Dette kunne vi dog ikke se en tilfredsstillende model for, og det resulterede i et direkte købstilbud på denne weblog.

Det er aftalt, at vi ikke skriver om, hvordan Isabella Löwengrip og hendes virksomheder vil bruge denne blog, men der er næppe tvivl om, at den skal tjene som et brohoved ind på det danske marked for SEO.

Hvad gør vi så selv med hensyn til blog?

Det er en del af aftalen med Isabella, at vi ikke blogger om SEO og online markedsføring i resten af 2008. Det kan vi godt leve med – beløbet taget i betragtning. Om vi så kommer tilbage til bloggosfæren efter 1. januar 2009, må tiden vise. Men det kan ikke udelukkes.

Indtil da vil jeg nok mest være at finde på diverse debatfora og som gæsteblogger rundt omkring.

Som tidligere nævnt vil der i løbet af i dag komme en officiel pressemeddelelse om overtagelsen af blog.concept-i.dk Den pressemeddelelse vil blive udsendt via Presswire og lagt online her på bloggen. Jeg ved også, at Isabella Löwengrip har et par indlæg parat til bloggen.

Lad mig sige jer alle tusind tak for nogle herlige år her på bloggen. Indtil videre må I hygge jer med Isabella her eller på hendes primære blog: Blondinbella

Så – for første gang med 100% alvor: Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Kan akademikere skabe online succes? Er en akademisk uddannelse en...
  2. Når du vil kommentere på bloggen Her på bloggen kommenteres de...

32 kommentarer

  1.  Jimmy skrev som kommentar:

    Der er da også en tydelig fysisk sammenligning på jeres person. Måske du kunne fortsætte på bloggen og anmelde håndtasker når du har ledige stunder :)

  2.  Anders Saugstrup skrev som kommentar:

    Og sikke dog en dag at vælge..
    Nå, men Rosenstand, du skal i hvert fald være velkommen som gæsteblogger på min blog! Både om søgemaskineoptimering og store transaktioner med unge svenskere.
    Lad for guds skyld dig ikke narre til at acceptere betaling fra Isabella i svenske pesetas – man ved aldrig hvornår de devaluerer deres tegneseriemønt igen! :-)

  3.  Kasper Hamann skrev som kommentar:

    Det er dejligt med den 1. april :-)

    Ville egentlig bare sige, at jeg glæder mig til at læse videre på bloggen. Du har mange gode pointer ;-)

    God 1. april.

    //Kasper Hamann

  4.  Oxkjær skrev som kommentar:

    Hej Thomas

    Jeg må ærligt indrømme, at jeg personligt vil komme til at savne dine indlæg her, og jeg tvivler på jeger den eneste :-(

    Omvendt, så må du have fået en rigtig god pris siden du skipper den, og så er det jo forståeligt nok …..

    Jeg vil se frem til 2009 med længsel og ønske dig og dit firma alt mulig held og lykke …..

    Bye ..

  5.  Oxkjær skrev som kommentar:

    FOR FADEN OXKJÆR – altid kigge på kalenderen inden du falder i med begge ben …….. der fik du mig godt nok Thomas :-)

  6.  Strategen skrev som kommentar:

    Dansk seo får det svært – først ryger denne blog og så går netto ind og bliver forhandler af adwords – hvad skal der ske med os seo folk?

  7.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Hva satan skaldepande ;) Den var måske lige overdrevet nok… Og på den anden side, Oxkjær hoppede på den LOL.

    Havde du nu ikke blogget på et subdomæne, så kunne historien jo sådan set godt være sandt. Men jeg tvivler på at du vil sælge et subdomæne på dit firmas website?

    Fortsat god dag din tossede SEO’er :)

  8.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jäg fär inte ens uttale mig yterligere… Åh… Svensk er ikke nemt, men jeg får det vel lært.

  9.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Thomas. Svensk er slet ikke så svært, det burde en mand i din alder da vide?
    Du tager fat omkring den med den ene hånd, og bevæger den i et behageligt tempo, indtil du finder den “rigtige” rytme… Naarjj, nu må jeg vidst hellere holde :)

  10.  Oxkjær skrev som kommentar:

    Ja Lars, jeg må jo ærligt indrømme at jeg hoppede lige pladask i fælden, havde Thomas dog blot nået at godkende de andre indlæg først, men omvendt, hvis jeg ikke var hoppet i, så havde i andre jo ikke haft noget at grine af :-)

  11.  Riisager skrev som kommentar:

    Godt tidspunkt at sælge på – nu hvor Google gennemføre omfattende ændringer :)

    http://www.semoblog.com/google-laver-test-i-danmark-74.html

  12.  Mikael skrev som kommentar:

    Du må også gerne få din egen klumme ovre hos mig :)

  13.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Lars: Et subdomæne kan jo 301′es rette sted hen… Og det med svensk forstår jeg ikke? Jeg er jo godt gift, så hvad betyder det, du skriver…?

    Riisager: Nemlig. Timing er alt – især når man er blevet gammel.

    Mikael: Hvad skal jeg skrive om hos dig?

  14.  Henrik Hansen skrev som kommentar:

    Hehe, – ja, kombinationen Rosenstand/1. april er en tvivlsom optimering ;-)

  15.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    301 er det sådan noget SEO noget? ;)

    Med hensyn til svensk, så skal man da også lære dig alting? Normalt vil jeg have sagt at du var velkommen til at kigge forbi, så skal jeg nok vise dig det, men lige præcis i denne situation, er det nok bedst at du selv “lære” det :)

  16.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Du behøver ikke vise mig det, Lars, for jeg har ikke brug for det. Jeg har folk til den slags…. ;-)

  17.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Touché ;)

  18.  Riisager skrev som kommentar:

    Gammel, Ja – jeg kender historien :)

  19.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Ja – nogle gange kommer jeg helt i tvivl om, om det gamle bogsæt fra dengang jeg gik i skole – “Læs og forstå” – gik af mode umiddelbart efter jeg forlod skolen. Men pyt – virkeligheden er som bekendt den klogeste i hele verden.

  20.  Rasmus skrev som kommentar:

    Hehehe, jeg må sige, at jeg også faldt i indtil jeg læste kommentarerne, hehe, godt gået Rosenstand!

  21.  Grosen Friis skrev som kommentar:

    Hej Thomas

    Der er vel ingen der forhindrer dig i at lave Thomoascasts? eller er det også omfattet af aftalen så du ikke selv kan udgive Thomoascasts men må nøjes med at lytte til de nye Löwencasts ;-)

    /Grosen Friis

  22.  Thomas Justesen skrev som kommentar:

    Hehe…, men jeg troede nu, at du netop i dag, vil komme med historien om, at du og konen flytter permanent til Californien ;-)

    Nå’ jeg må smutte igen, da jeg skal hen og gøre klart til, at Vickie Jo kommer forbi min latterklub i aften :-)

  23.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    De skal fremover hedde Blondicasts…

    Justesen: Hvis Vicky Jo virkelig kom forbi din latterklub i aften, kan du være helt sikker på min deltagelse!!

  24.  Thomas Justesen skrev som kommentar:

    Blondicasts :-) Så vil emnerne vel være noget om, optimering af skokøb fra 4 til de nødvendige 8 par sko om ugen. Samt hvordan du skaber størst mulig synlighed på en cafe eller på Crazy Daisy? ;-)

    Hvis Vickie Jo får lyst til også at komme i latterklubben i næste måned, så skal jeg nok lige sende en mail, og du skal være meget velkommen ;-)

  25.  Nick skrev som kommentar:

    Hehe Thomas – man bliver lidt mistroisk på denne dato – og især når du skriver om at der kommer en pressemeddelelse senere – og over 12 timer efter indlægget er skrevet, er der stadig ingen kommet;)

  26.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jamen Nick dog – bliver du ligefrem mistroisk? Husk nu, at det er svenskere, vi har med at gøre. De svømmer ikke den dag, de falder i vandet, så pressemeddelelsen er nok forsinket lidt…

  27.  JanTM skrev som kommentar:

    Hehehe… nice one Rosenstand ;-)

  28.  Leif skrev som kommentar:

    Det er da super, Thomas – mange gange tillykke med det!

    Håber at se dig i anden sammenhæng andetsteds :o )

    //Leif

  29.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Leif
    Du kommer nok til at døje med mig her alligevel, for Isabella har trukket sig i sidste øjeblik. Eller også var det bare en aprilsnar? Svaret blæser i den svenske vind…

  30.  Lars Krogh Jensen skrev som kommentar:

    Havde nok heller ikke forventet at Leif ville gennemskue den… :o /

  31.  Leif skrev som kommentar:

    Så så :o )

    Jeg er jo bare en godmodig jyde, der selvfølgelig tror på, hvad Thomas skriver på sin blog :o )

  32.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Ka’ I så være gode ved Leif! ;-)

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.

Læsernes tags:

  • lars rasmus justesen