Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Sikken en 10. august det blev!

Thursday, 10. August 2006 - 21:29 af Thomas Rosenstand

Bekymringen og bestyrtelsen over de planlagte terrorangreb med udgangspunkt i London deler de fleste uden tvivl. Hvor er det rædselsfuldt – og forbandet er det, at de gamle dages mere stereotype banditter ikke længere er dem, vi skal frygte. Samtlige anholdte terrorister er tilsyneladende britiske statsborgere og ikke skæggede, sabelsvingende krigere i flagrende gevandter og med vilde øjne. Det er nye tider. I Danmark så vi en “integreret” og selvstændig erhvervsdrivende indvandrer stå bag det ækle æresdrab i Slagelse. Og flere gange har vi set indfødte og mere eller mindre integrerede britiske statsborgere træde i karakter som islamistiske terrorister.

Hvordan skal vi skelne mellem ven og fjende? Og hvordan skal vi undgå terror i Danmark? Jeg tror ikke, vi undgår det ved at underkende problemets størrelse eller ved at tillade Hizbollah og Hizb-ut-Tahrir at opfordre til mord og vold indenfor Danmarks grænser. Eller ved at folkevalgte politikere optræder som talere ved demonstrationer, hvor Hizbollah er med som deltagere – snyltende på den ytringsfrihed, der er dem så inderligt imod. Og vi undgår det helt sikkert ikke med en ekstrem berøringsangst for at diskutere de skyggesider, der trives under islams paraply.

For mange hundrede år siden var det i kristendommens navn, at korsfarerne begik uhyrlige forbrydelser. De kristne fik efterhånden ryddet op blandt egne galninge. Man kan jo håbe, at muslimerne vil formå at gøre det samme.

Mens verden står i brand rundt om os, går hverdagen videre. I dag har vi gennemført det “show”, som vi to gange årligt gør for en af vores kunder – nemlig Lene Bjerre Design. Showet består i, at vi på ekstremt kort tid redesigner hele deres hjemmeside med nye animationer m.m., så det hele er parat til åbningen af Formland i Herning fredag. Vi har som regel kun et par dage eller tre til at gøre det hele parat, og det betyder, at flere medarbejdere sidder her til midnat med pizza, McDonalds mad, cola og røde øjne. Det er benhårdt og rigtig sjovt. For et par timer siden var vi parate (lad mig slå fast, at musikken på startsiden er et krav fra Lene Bjerre Design og ikke vores ide). Har du lyst, kan du besøge hjemmesiden, der er designet af Birthe, Flash af Trine og programmeret af Clausen her: Lene Bjerre Design Sådan ser den ud lige til forårskollektionen – og så starter hele showet forfra.

[tags]Terror, Hizbollah, Hizb-ut-Tahrir, islam, design[/tags]

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 448 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:

Relaterede artikler:

  1. Hvad er godt design? I vores netop oprettede FAQ...
  2. Så kom Lene Bjerre i luften – igen I går kom Lene Bjerre...

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.