Sikke en dag…
Thomas RosenstandDet er hårdt at komme hjem fra ferie… Nu er det onsdag aften, og siden mandag morgen har jeg haft 6 kundemøder, og vi har sat to temmelig store websites i luften: Majorgaarden og Hotel Koldingfjord.
Nå ja – vi skal ikke klage, for med en ordrebog der bugner til langt hen i efteråret, får vi nok ikke besøg af fogeden lige med det første. Men det er nu pudsigt, at bare 2½ uges ferie i den grad sætter sig i rygmarven, så selv små opgaver virker som store.
Noget HELT andet: Der er fokus på ulykker med cyklister, der bliver ramt af højresvingende lastbiler. Der opfindes gadgets og ekstra spejle og hvad ved jeg. Og lige lidt hjælper det. Det er mig en gåde, hvorfor den mest nærliggende af alle løsninger ikke indføres – i det mindste som et forsøg. Lav en lov, der påbyder fuld vigepligt for cyklister i forhold til højresvingende køretøjer. Ganske enkelt. Det KAN nemlig ikke lade sig gøre at indrette en lastbil med spejle, så de blinde vinkler undgås. Og det kan med garanti heller ikke lade sig gøre at få cyklister til at tænke sig om og selv tage initiativet. Derfor: Tving cyklister til at holde tilbage for højresvingende køretøjer. Så er den potte ude – for naturligvis overholder danske cyklister gældende færdselslov…
Seneste video fra mig:
Relaterede artikler:
- Coca Cola reklame med indbygget magi Gåsehud, glæde, hygge, beundring –...
- Mon ikke skråen blev vendt hos VW i Wolfsburg? Af og til gør selv...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og modtag nyheder gratis:



14. June 2006 - 23:04
En lige så oplagt mulighed er at forbyde lastbiler at svinge til højre…
14. June 2006 - 23:08
Av ja – DET var godt nok en både konstruktiv og gennemtænkt ide…