Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Pas på din hjemmeside, når du skifter samarbejdspartner!

Saturday, 5. April 2008 - 12:56 af Thomas Rosenstand

Jeg synes, jeg vil bringe en advarsel videre her – og den er til alle, der har en hjemmeside. Jeg fik her lørdag formiddag en opringning fra en af mine kunder, der havde gjort en noget speciel oplevelse: Der var oprettet en række skjulte links fra min kundes hjemmeside til et firma, der beskæftiger sig med søgemaskineoptimering. Problemet var dels, at de oprettede links var næsten skjulte og dels, at de var oprettet uden nogen accept fra vores kundes side. Faktisk er historien endnu værre!

Hjemmesiden var oprindeligt bygget af en virksomhed, der nu er lukket efter den konkurs, vi alle vidste ville komme. Blandt andet derfor valgte hjemmesidens ejer at indgå et samarbejde med os om søgemaskineoptimering. Men en af medarbejderne i det nu ikke eksisterende firma havde gemt adgangskoderne til vores kundes hjemmeside, og de er så benyttet til – sandsynligvis i strid med adskillige love – at logge sig ind på vores kundes hjemmeside og oprette de skjulte links til sit nye firma.

Moralen er klar: Hvis du har adgangskoder etc. liggende hos en leverandør, du af den ene eller anden årsag ikke bruger mere, skal du skifte adgangskoderne til nye. Og omgående!

Der er ikke noget i vejen med at en leverandør af hjemmesider har et link til sig selv på sine kunders hjemmeside, når blot det er synligt og aftalt. Men at misbruge adgangskoder til at lægge indhold på andre menneskers hjemmesider uden aftale – det er ikke i orden.

For forståelsens skyld: Skift dine adgangskoder til dit CMS og FTP, hvis du skifter leverandør. Du kan desværre ikke stole på alle i denne verden.

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Hjemmesideoptimering – eller hjemmeside optimering? For 117. gang fik jeg...
  2. Google anerkender søgemaskineoptimering Google har længe haft en...

6 kommentarer

  1.  Frank H M skrev som kommentar:

    Hellere være en smule overforsigtig end at risikere at brænde sig. Man efterlader heller ikke nøgler til sit hus hos håndværkere, der har gjort deres arbejde færdigt.

  2.  Bachmann skrev som kommentar:

    Det er usandsynligt frækt gjort, og hamrende ulovligt, hvis det er foregået som du har beskrevet.
    Jeg har lige hørt om et eksempel i samme kategori. Et firma har afskediget en medarbejder, som efterfølgende starter for sig selv (i samme branche). Medarbejderen var IT ansvarlig en den virksomhed han blev afskediget fra, og her 3 måneder efter han holdte opdagede de, at han med jævne mellemrum havde logget på deres webmail, og snaget i deres E-mail korrespondancer. Så adgangskoder er helt sikkert noget man skal have en hel klar politik om, hvad enten det er til mail, CMS, FTP eller noget helt andet.

  3.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Ja – den er styg! Og naturligvis er det foregået, som jeg har beskrevet det. Kunden – der ellers er en rolig fyr – var helt oppe i det røde felt. Og med god grund.

    Jeg antager da også, at hjemmesidens ejer vil melde det til politiet. Adgangskoder generelt omgås ofte meget lemfældigt, og af og til sker der så noget grimt.

    Lad os minde hinanden om, at adgangskoder skal skiftes med jævne mellemrum – og ALTID når medarbejdere forlader en virksomhed, eller der skiftes samarbejdspartner, der har haft adgang til disse adgangskoder.

  4.  JanTM skrev som kommentar:

    Man ser desværre meget ofte brud på denne basale regel omkring IT-sikkerhed. Især hvis man afskediger den IT ansvarlige, så SKAL alle admin passwords skiftes og man SKAL sikre sig, at den gamle admin ikke har nogle konti, der ikke er slettet.

    Som en anden skriver: Man efterlader jo heller ikke sine nøgler hos den håndværker, der ER færdig med at lave nyt køkken. Og man skriver da heller ikke sin PIN kode bag på sit dankort.
    Men når det kommer til IT-sikkerhed, så forekommer den slags åbenlyse fejl utrolig mange steder.

  5.  Søren Hugger Møller skrev som kommentar:

    Det var da noget værre svineri! Trist at folk kan finde på såan noget.

  6.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Søren!
    Ja, det er ikke godt. Det er jo hinsides, hvad der er både moralsk og legalt. I alle brancher findes brådne kar, men heldigvis er de fleste af dem kendt af de fleste. Det er lidt lige som at glemme at slukke lyset på bilen – problemet løser sig automatisk over tid ;-)

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.