Ny Alliance og Naser Khader – når branding banker igennem
Thomas RosenstandNy Alliance og Naser Khader har i skrivende stund nået 18.505 medlemmer i det nye parti – og det siden den 7. maj 2007. Meningsmålingerne kappes om at komme med nye og voldsomme tal – vi har set meningsmålinger, hvor Ny Alliance ville få 17 mandater, hvis der var valg nu. Lad os lige tage den én gang til: 17 mandater til Ny Alliance (og nok i særdeleshed til Naser Khader) uden et reelt partiprogram. Hvad skete der lige her?
Vi skal tilbage til konflikten om Muhammed tegningerne. Her trådte Naser Khader for alvor ind på arenaen med synspunkter og udtalelser, der var stik mod, hvad man normalt ville forvente fra en muslim. Og respekt for det! Naser Khader blev udsat for dødstrusler, og han er stadig under særlig beskyttelse mod sine trosfæller.
Måske skal jeg her lige indskyde, at jeg bestemt respekterer det mod, Naser Khader udviste under Muhammed konflikten og efterfølgende – og at jeg er overbevist om, at det må være rædselsfuldt at skulle leve med vagter omkring sig konstant. Lad mig også slå fast, at Ny Alliance aldrig vil kunne få min stemme – der er simpelthen for langt mellem mine holdninger og dem, jeg antager (de har jo ikke noget program endnu…), Ny Alliance står for.
I månederne under og efter Muhammed konflikten fik danskerne det, der egentlig var savnet: “Den pæne muslim”. Her så vi en sympatisk og modig mand, der turde tale sine trosfæller imod. Og turde tage de omkostninger, det gav. Det var nok, hvad vi trængte til. Sympatien for den gode Khader ville ingen ende tage, og både DR og TV2 viste indslag fra Danmarks gader, hvor primært midaldrende kvinder var ved at svømme hen over den pæne mand. Meningsmålinger viste, at hvis Naser Khader var formand for De Radikale, ville de vokse markant.
Hvis jeg var spindoktor for Naser Khader
Havde jeg været spindoktor for Naser Khader, ville jeg have rådet ham til at gøre præcist, som han har gjort: Med ualmindelig stor empati har han loddet stemningen hos folket og optrådt efter den. Stået som det loyale partimedlem og høstet anerkendelse for at stå bag sin forkvinde, selv om han nemt kunne have vippet hende af pinden. Sideløbende har han dryppet sine holdninger rundt omkring, hvor de gjorde gavn – og plejet det image, han fik under Muhammed konflikten. Og så har han ventet – stille – lyttende og følende. Kanongodt stykke arbejde!
I et land, hvor Jacob Haugaard kom i Folketinget
Nu står Ny Alliance så til et væsentligt antal mandater, hvis der var valg lige nu. Det er muligt for et parti, der selv siger, at de endnu ikke har et reelt program at melde ud. Hvordan pokker kan det lade sig gøre? Forklaringerne er sikkert flere, men jeg ser især én, og det er danskernes ligegyldighed over for politik og manglende respekt for, hvor alvorlig en sag det er at sætte sit X på en stemmeseddel.
For en del år siden blev en komiker ved navn Jacob Haugaard valgt ind i Folketinget på et valgprogram om medvind på cykelstierne etc. Det var uhyggeligt beskæmmende – for mens danskere i tusindvis satte kryds ved komikeren på stemmesedlen, døde andre tusinder mennesker rundt om i verden i kampen for at opnå netop det: Retten til at stemme ved et frit valg. En større hån mod demokratiet og mod den kamp for frihed, der foregår rundt om i verden, har vi heldigvis ikke set siden.
Jeg vil på ingen måde sammeligne Ny Alliance og Naser Khader med Jacob Haugaard – men jeg vil sammenligne vælgernes reaktion med dengang. Jeg hæfter mig ved de udtalelser, som menige danskere kommer med til både DR og TV2 på gaden om Ny Alliance. Lad mig i flæng nævne: “Jamen, jeg synes de skal have min stemme, for vi trænger altså til mere af så’n noget der mellem mennesker” og “Jeg ved ikke helt, hvad han står for, men han er altid så godt formuleret, så han får min stemme”. Og der er mange flere af den slags. Som min hustru sagde forleden: “Der burde være en eksamen, der skulle bestås, før man fik stemmeret – alt for mange aner jo slet ikke, hvad det er, de stemmer på”.
17 mandater og 18.509 medlemmer (fire er kommet til, mens jeg skrev dette) opnået uden politisk program – det er ret godt gået. Men det bliver lidt spændende at se, hvad der sker, når vi får et reelt program på banen. Jeg ved godt, at Ny Alliance bl.a. vil sænke skatten for alle, så ingen betaler mere end 40% i skat. Det er såmænd en god tanke – men det skal jo lige finansieres.
Blev Ny Alliance dannet grundet De Radikales talblindhed?
Elsebeth Gerner Nielsen fra De Radikale gik i dag til voldsomt modangreb på netop det med 40% skat til alle – og dermed afslørede hun i et live interview, at hun enten er talblind eller det, der er værre. Hun mener, at der vil ske en social skævvridning, og så sagde hun: “Hvis vi indfører 40% skat for alle, vil en rengøringskone og Mærsk betale det samme i skat”.
Jo – det sagde hun faktisk! Det er synd, at en ledende politiker ikke er bedre orienteret om samfundsmæssige forhold. Hun ved åbenbart ikke, at hr. Møller uden tvivl tjener en markant højere løn end en rengøringskone – og som følge deraf også ville skulle betale mere i skat, selv om der indføres 40% skat for alle. Jeg kender ikke hr. Møllers løn, men lad os bare sige, den er 10 millioner årligt. Han ville så betale 4 millioner i skat. En rengøringskone har vel en løn på 240.000 kr. Hun vil så skulle betale 96.000 kr. i skat. Jeg tror, man skal være medlem af De Radikale for ikke at kunne se forskellen.
Kan brandet Naser Khader og Ny Alliance stå distancen?
Jeg synes, de kommende måneder bliver utroligt spændende, for nu skal Ny Alliance finde ud af et program, som Naser Khader kan sælge til befolkningen. For ham er der en afgørende forskel i forhold til tiden før 7. maj: Han kan ikke længere stå bag Marianne Jelved og tale om partiloyalitet, når han ikke er enig. Nu skal han selv stå forrest, og han skal selv afregne med vælgerne. Jeg tror godt, han kan – for dygtig er han. Men hvor ville jeg ønske, at vælgerskaren ville tage den gave, det er at kunne stemme til at valg mere alvorligt og med lidt større ydmyghed. Lad os se Ny Alliance performe med et program – og kan de “køre med klatten”, har de fortjent de stemmer, de nu kan få. Min får de altså ikke
Rosenstand out!
[tags]Ny Alliance, Naser Khader, De Radikale, Branding[/tags]
Skrevet af Thomas Rosenstand - Køb SEO-LEX 10.0 i dag og snup pladserne i Google!
Seneste video fra mig:
Du er vist ny her? Tag det gratis RSS feed og hold dig opdateret. Velkommen her!
Relaterede artikler:
- Røde Kors støtter Ny Alliance Valgkamp giver altid gode...
- Hypet der blev til en stille fis Siden Naser Khader med...









Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og modtag nyheder gratis:



19. May 2007 - 07:53
dot com parti…. hype.. men det bliver nok en vinder. nyalliance=google ???
20. May 2007 - 12:32
Well, nu findes der jo mange måder at føre fordelingspolitik på, men 40% skat og mere human, men faster udlændingepolitik, kan jo næppe træde nogen over tæerne – for mig lyder det blot lige så hult som “Medvind på cylekstierne og større julegaver”. Men jeg synes, at Jacob Haugaard i Folketinget var en Eye-Opener: En (for?) stor del af befolkningen havde mere tiltro til ham, end de havde til de eksisterende politiske partier. Skræmmende! At han så efterfølgende – efter min mening – gjorde et godt stykke arbejde på Tinge, er jo en helt anden sag.
Men skønt jeg er både politisk rodløs og rådvild, vil jeg nu se noget mere konkret fra Ny Alliance, før jeg hopper med på modedillen sætter mit X ved Ny Alliance.
/A
28. May 2007 - 00:02
Som tidligere aktiv CD’er hilser jeg Ny Alliance velkommen på den politiske arena – jeg har straks meldt mig ind…Ja og betalt kontigent – ellers er det jo useriøst, synes jeg.
Ny Alliance har ikke en politik – et partiprogram, men partiet har beskrevet hvilke værdier, der skal danne grundlag for politikken.
Ny Allinace er præcis, hvad vi har brug for til at bryde blokpolitikken og til at se ud i verden.
Jeg glæder mig til de 20.000 underskrifter er “i hus” og godkendt af Inderigsministeriet, så vil vi se en noget mere nyanceret valgkamp end hvad vi oplevede ved sidste folketingsvalg.
28. May 2007 - 00:08
Hej Vibeke
Lad os håbe, at din indmeldelse og dit kontingent er til et parti, der formår at binde holdninger sammen til faktuel politik. Indtil et program er en realitet vil jeg stadig mene, at der er mere populisme end realpolitik i fænomenet. Men jeg skal være den første til at tage mine ord tilbage, hvis Ny Alliance viser sig at være andet og mere end brandet Naser Khader.
3. July 2007 - 11:12
Det undre mig meget, at jeg intet har hørt om mit medlemskab?
Jeg tilsendte en check nr 4016899 den 03-07- 07, til Naser Khardet. Og kan se den er hævet fra min konto. Jeg høre gerne snarest fra Jer.
Med venlig hilsen.
Finn Rothmann.
Chr. Torv nr 8 st, tv.
2680 Solrød Strand.
3. July 2007 - 11:20
Hej Finn
Det kan jeg da godt forstå, at du undrer dig over – men på den anden side set: Sende penge til politikere er vel lige så usikkert som at spille Lotto?
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at kontakte Ny Alliance og høre, hvad der er sket med dine penge. Vi kan ikke rigtig gøre så meget ved det.
Måske er det sådan, Ny Alliance vil finansiere de skattelettelser, de lover i den smule program, de har? Så skal der bare mange medlemmer til…
4. July 2007 - 00:55
Ny Alliance vil ikke sige, hvilken statsminister, de vil pege på efter et valg: http://jp.dk/indland/indland_politik/article996840.ece
Så intet nyt under solen i forhold til De Radikale: Der er stadig ingen, der rigtig ved, hvad de står for. Betryggende….
3. February 2008 - 23:22
Tja – så fik vi vist efterhånden svaret på det spørgsmål, jeg stillede i maj 2007 om, hvorvidt Ny Alliance kunne stå distancen. Det kunne de ikke.