Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Når en pressemeddelelse bliver til en boomerang

Sunday, 18. June 2006 - 14:49 af Thomas Rosenstand

I sidste uge udsendte en dansk virksomhed i søgemaskineoptimeringsbranchen (langt ord) en pressemeddelelse, der efterfølgende er redaktionelt behandlet og bragt i Erhvervsbladet her. Indholdet går – i korte træk – ud på at beskrive, at der er mange “brodne kar” i branchen, og at den omtalte virksomhed selv er uskyldsren og aldrig overtræder de regler, som f.eks. Google har opsat. Virkeligheden viser, at bemeldte virksomhed benytter sig af en lang række metoder, der strider mod Googles retningslinier.

hit

Reaktionerne fra andre aktører i branchen udeblev ikke – læs bl.a. dette indlæg. Det helt vanvittige er, at en næsten identisk historie foregik i marts i USA – den kan du læse om hos Matt Cutts her.

Mit ærinde med denne posting er ikke at hænge virksomheden yderligere ud – det har de klaret så rigeligt selv, og det må deres kunder efterfølgende forholde sig til.

Historien dokumenterer blot, hvor hamrende vigtigt det er, at pressekontakt og kommunikation er afstemt, gennemtænkt og håndteret professionelt. Ellers kan det give bagslag – som ovenstående historie er et godt eksempel på. Sørg for, at enhver udtalelse til pressen kan holde vand internt – og undgå altid at skyde på konkurrenter. Undgå det især, når du selv gør det, du beskylder andre for at gøre.

Særligt i SEO branchen er det en vanskelig sag at kommunikere, for jeg tror ikke, at der findes én eneste udbyder, der 100% overholder retningslinierne. I virkeligheden er det heller ikke nødvendigt. Til gengæld er det nødvendigt at rådgive og oplyse om evt. risici ved de forskellige metoder.

Jeg mener, at det er et mindst lige så stort problem i branchen, at der er så mange virksomheder og enkeltpersoner, der tilbyder søgemaskineoptimering uden at vide, hvad de roder med. Det er “booming business”, og derfor vil alle være med. Det er et større problem for danske virksomheder end metoderne, der benyttes. Meget større!

Nu vil jeg ud og nyde det gode vejr – og min helt nye Weber Grill.

Moralen: Tænk, før du skriver i pressen..

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 447 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:

Relaterede artikler:

  1. Dirty SEO Man skal se og høre...
  2. Guava og sommeren kom samtidigt Tilbage i januar skrev vi...

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.