Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Så skal vi have lidt SEO, Riisager!

Tuesday, 18. December 2007 - 21:24 af Thomas Rosenstand

Den gode Riisager vil hellere have SEO end Jennifer Love Hewitt, og denne blog skal naturligvis glæde alle. Til ære for Riisager og andre med hang til synlighed på verdens største markedsplads (søgemaskinerne) kommer her:

Sådan finder du din placering på long tail søgninger – og udnytter dem

Lad mig starte med at være umådeligt fræk: Hvis du ikke ved, hvad long tail søgninger er, får du alligevel ikke en hel masse ud af dette indlæg. Du kan derfor enten springe over, deltage i et af de kurser jeg underviser på i 2008 på Teknologisk Institut eller blive kunde i denne lille “reklamebiks”, som vi også bliver kaldt.

Du ved sikkert, at hovedparten af din trafik kommer fra side 1 i søgemaskinerne, men ved du, hvor meget trafik, du får fra resultater, hvor du ligger på side 2, 3 og 4? Nej, vel? Et af de mest benyttede trackingsystemer – Google Analytics – kan ikke give dig svar på det, men det findes der et p.t. gratis system, der faktisk kan: Enquisite

Der er sikkert andre, men gratis er jo godt for os, der bor i hovedlandet. Hvad skal du bruge det til? Jo – du kan se, at du får måske 10 daglige besøg på en long tail, hvor du ranker på side 3 eller 4 i Google. Det er måske endda trafik, der konverterer! Så er det, at du som købmand vil tænke: “Hvad nu, hvis jeg lå på side 1 i stedet for på side 4? Hvor mange besøg med samme konverteringsrate ville jeg så få?”. Og så er det, at du lige gør nogle ting med lidt optimering, så du ryger på side 1.

Naturligvis kan du undersøge disse ting manuelt, hvis du ikke har andet at lave. Men som kender af long tail ved du, at selv et mindre website sagtens kan have mange hundrede long tail søgeresultater dagligt, og så går tiden altså hurtigt, hvis du gør det manuelt.

Morale: Hvis du kender dine long tail – og jeg mener KENDER dem – ligger der adskillige spande med guld og venter, for long tail er jo ofte dem, der konverterer bedst, og hvor konkurrencen er lav eller slet ikke findes. Og mens du hygger dig med dine long tail, kan du smide lidt SEO bait til de unge og uprøvede, så de ikke vader rundt og generer dig der, hvor du tjener dine penge.

Indforstået tågesnak? Tja – men sådan var det så lige i dag.

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 447 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:

Relaterede artikler:

  1. Årsagen til skader efter motorcykelulykker på Jamaica Godmorgen – eller godformiddag Danmark!...
  2. Søgemaskineoptimering er værdiløs Søgemaskineoptimering er værdiløs, hvis det...

12 kommentarer

  1.  Oza skrev som kommentar:

    Moralen: Fantastisk budskab!
    Indforstået tågesnak: Næh nej Rosenstand
    Ung og uprøvet: Vi får se ;)

  2.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeg ville aldrig beskylde dig for at være ung… ;-)

  3.  Oza skrev som kommentar:

    Nogle ting forbliver dog heldigvis i det uvisse…

  4.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Åh ja – og husk nu: Jeg er en syg stodder, der bifalder voldtægt af unge piger i udfordrende påklædning: http://www.blog.concept-i.dk/andrea-elisabeth-rudolph/#comment-5375

    Så bare pas du!

  5.  Oza skrev som kommentar:

    Ah ja – det er hermed noteret. Tror nu ikke du er så slem ;)

  6.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Næ… Til forskel fra den stakkels Rasmus kan jeg – trods min firkantethed – sagtens skelne mellem et foto fra en offentlig strand og en voldtægt. Egentlig ret skræmmende at tænke på at han ikke kan…

  7.  Bachmann skrev som kommentar:

    Er det blevet et “Du ringer, vi skriver” site? :)
    Så kan det være jeg også kommer med nogle lytterønsker på et tidspunkt. ;)

    Longtail søgninger er bestemt ikke noget man skal undervurdere.
    Og så elsker jeg udtrykket SEO Bait… det ligger godt i munden, som man siger ;)

  8.  Bachmann skrev som kommentar:

    Hov, det var hele 3 smiley’er i en kommentar. jeg skal nok prøve at styre min begejstring en anden gang.

  9.  Riisager skrev som kommentar:

    Bukker og takker

    Den havde jeg total svedt ud og jeg kan se jeg fik tilmeldt en side til Enquisite i slutningen af 2006, men jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har været logget ind – tak for den husker – nu har jeg lidt at tage fat på :)

  10.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Lytterønsker er altid velkomne – og svarene vil enten være dybt saglige eller uforskammede afhængigt af spørgsmålet og mit humør. Så bare kom an! Og ja – smileys fremmer forståelsen, siges det…

  11.  Bygge Lasse skrev som kommentar:

    Google Webmaster Tools hører ikke just under etiketten “trackingsystem”, men giver (angiveligt) også dets bud på lidt søgeord (også) fra side 2 og nedefter der giver besøg. Men er det bare tilnærmelsesvist pålideligt?

  12.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Ja – det er tilnærmelsesvist pålideligt. Men ikke mere end det ;-)

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.