Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Log ud af Google

Wednesday, 24. June 2009 - 22:30 af Thomas Rosenstand

Et af de hyppigst gentagne spørgsmål fra kunder er: “Hvorfor ser jeg ikke de samme resultater i Google, som du og andre ser?”. I 9 ud af 10 tilfælde er svaret det samme: “Fordi du er logget ind i Google”. Banalt – men det er selvfølgelig ikke alle, der har læst SEO-LEX 10.0 og derfor ved den slags på rygraden. Som regel er det hurtigt forklaret til de fleste, men nu har jeg så sent som i dag erfaret, at der faktisk findes mennesker, der arbejder med SEO til daglig – og som ikke kender til dette så ubestridelige faktum. Så må vi jo lave en video, så de få SEO’ere i Danmark, der ikke har købt SEO-LEX endnu også kan være med.

Det må være et resultat af geografisk søgning

Sådan sagde den fuldtids SEO’er, jeg havde i telefonen i dag. Forhistorien er, at han sad med en opgave, der relaterede ganske meget til noget, jeg har lavet. Det er historien uvedkommende, hvad det er. På et givet søgeord (generisk som bare pokker) har jeg det site, der er tale om på side 4 – plads 42. Men min kollega i København havde samme site på side 1 – plads 4. Det er jo noget af en forskel.

Han mente som nævnt, at forskellen måtte være et udslag af, at Google havde indført “noget med geografi”. Nå da – og så helt hen over hovedet på mig var min første tanke. Jeg skyndte mig at logge på en server, jeg har et andet sted i Danmark – samme resultat: Side 4- plads 42.

Nu snuppede jeg en tur via nogle proxyer – men stadig med samme resultat. Vor ven i Københavnstrup havde stadig sitet på side 1 – plads 4. Jeg var ikke et sekund ramt af tanken om, at han kunne være logget ind i Google.

Lettere fortvivlet tjekkede jeg af en ekstra gang. Men nej – jeg var selvfølgelig ikke logget ind. Med frustrationens tårer piblende ned af mine gamle kinder bad jeg ham sende mig et screendump.

Det kom så i min mail – og jeg måtte konstatere, at den gode mand var logget ind i Google, da han søgte. Og da det pågældende site var i hans interessesfære, havde han klikket på linket i Google mange gange – så Google havde lært, at det var et site, han kunne lide. Derfor lå det på side 1 hos ham – og på side 4 hos alle vi andre.

Som altid skal alt, der har med søgemaskineoptimering at gøre betragtes 360 grader rundt. Og det kræver altså, at man ikke sidder og fedter med søgeresultater, man er ret alene om i verden.

Da det jo ikke er alle på nettet, der har købt min SEO bog SEO-LEX 10.0 (endnu), snupper vi lige en video, så de, der mangler den , alligevel kan få friske og ufiltrerede søgeresultater i Google. Videoen er rated: Venlig for alle – også københavnske SEO’ere ;-)

 

Se videoen i fuld skærm og HD – det er lidt sjovere!

Rosenstand out – med et smil!

Køb SEO-LEX 10.0 her

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Google crawl, indeksering og ranking – Google på steroider? I fredags oplevede jeg noget,...
  2. Udgående link skader, hvis de er til bad neighbourhood? En lille hurtig én en...

21 kommentarer

  1.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Tjaaa, det kan jo smutte for selv den bedste, men det burde det altså ikke for en SEO’er?

    Det er ikke så længe siden jeg så at en kollega i branchen brugte screendumps fra Google på sin reference side, med nogle gode placeringer, men sørme om man ikke oppe i højre hjørne kunne skimte hans gmail adresse, hvilket viser at de har været logget ind da de lavede screendumps til deres refererende side :)

  2.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Nogle benytter sig af flere fine ord end et fremmedorsleksiokon kan hamle op med – andre leverer bare varen. Med fare for at gentage mig selv: http://www.youtube.com/watch?v=4DzcOCyHDqc

  3.  Potter skrev som kommentar:

    Det har vi vel alle prøvet, men det er nu ret tydeligt om man er logget på Google eller ej.

    Men når det er sagt, så er Google søgninger, hvor man ikke er logget på Google nok snart en saga blot. Kender ikke antallet af Google konti i Danmark, men vi er vel ved at være rigtig mange. Har du en Gmail, Adwords, Analytics, Google Reader, Blogger.com, iGoogle, YouTube konto.. ja, så kan du meget vel være logget på Google.

    Så bliver det ”ikke at være logget på” det nærmeste vi kan komme en empirisk måling af ”Google placeringer”, men ikke nødvendigvist et særligt sandt billede af andres søgninger.

    Dertil kommer den geografisk betingede søgning, som allerede i dag påvirker forskellige Google søgninger uden at man er logget på Google. F.eks. Google Maps i søgeresultater.

    Spændende er det i hvert fald.

    Potter

  4.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Potter
    Der er mange Google konti i Danmark ja. Men jeg synes nu ikke, det er så tit, jeg ser, at folk er logget ind dagen igennem. Afhænger nok lidt af, hvor man er.

    Det ER en udfordring – for hvordan afgøres en placering så? Performance afhængige aftaler der handler om placeringer er efterhånden en død sild af bl.a. disse årsager. Det er i stedet konverteringer/trafik etc., der er kriterierne nu.

    Og så er der den geografiske søgning, som du nævner. Er det bare mig, der finder den voldsomt irriterende i de fleste tilfælde?

  5.  Jan Kaczmarek skrev som kommentar:

    Man kan sagtens være logget ind på Google og samtidig se de ufiltrerede søgeresulatater; man skal blot deaktivere weboversigten :)

  6.  Potter skrev som kommentar:

    Jeg tror vi kun har set starten af ”local search”. Meta data er et buzzword indefor video og digitale billeder. Det har det egentligt været længe, men først nu er det ved at være i rigtig mange konsumer produkter. Og her er det altså geotagging der får mest opmærksomhed.

    Allerede i dag kan du næsten ikke bruge nogen af Google tjenester uden at skulle geotagge.

    Jeg har i hvert fald taget det med i mine overvejelser når jeg arbejder.

    Og ja – det kan være voldomt irriterende – og så svinger det heeelt vildt og er ikke til at styre ;)

  7.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Jan
    Nej – det er ikke korrekt. SERPS bliver stadig tilpasset dig. Har testet det før – og gjorde det igen nu efter din kommentar.

  8.  Jan Kaczmarek skrev som kommentar:

    Nå for søren. Det forstår jeg så ikke, for jeg ser ikke længere forskel på SERPS, siden jeg deaktiverede weboversigten. Jeg bliver vist nødt til at teste det med flere keywords.

    Tak for det hurtige svar :)

  9.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Problemet er, at når selv såkaldt “professionelle SEO’ere” ikke ved, at personaliseret søgning er en realitet, så gør hr. og fru Jensen heller ikke. Og skulle de en dag finde ud af det, finder de alligevel aldrig ud af at slå det fra.

    Så jo – udfordringen er til at tage og føle på!

  10.  Mikael skrev som kommentar:

    Thomas, bare så jeg er sikker, så siger du at det er nok at være logget af? Jeg har ellers hele tiden troet at det også var nødvendigt at slette hukommelsen også.

    Normalt søger jeg heldigvis på engelske ord og der kan man jo bl.a. benytte et sted som https://ssl.scroogle.org/
    Så bliver man i hvert fald ikke generet af Google :)

    /Mikael

  11.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Mikael
    Ja – det er nok at være logget ud i forhold til personaliserede resultater.

  12.  Søren Sprogø skrev som kommentar:

    Heh, go’ post!

    Jeg har dog observeret ændringer i SERP’et, hvis man foretager flere søgninger i samme session. Men ved ikke Big G stadig gør det. Kan ihvert fald ikke lige få den til det.

    Men for en sikkerhedsskyld, så starter jeg altid en clean, mindre browser op (f.eks. Chrome eller Opera) når jeg skal kigge på placeringer.

  13.  Claus D Jensen skrev som kommentar:

    Hej Thomas,

    Hvad er det så der gør, at man får forskellige resultater fra andre, når man er logget ud?

    Når jeg søger på SEO (Og ja, jeg ER logget ud!) får jeg andre resultater end dem, du får har på videoen..

    Mvh
    Claus :-D

  14.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Du søger vel på google.com så?

  15.  Per H. Jørgensen skrev som kommentar:

    Som du nævner Thomas, er der forskel på SERPS afhængigt af om man søger på .com eller .dk.

    Men der jo også forskel på om man vælger “på nettet” eller “på dansk”. Jeg ser det (for mig) underlige resultat, at en af mine sider ligger på side 1 i SERPS, hvis jeg søger “på nettet” mens den rykker om på side 3 i SERPS, hvis jeg vælger “på dansk”. Det burde jo egentlig være omvendt, hvis der skulle være en forskel.

    Det sker ikke for andre undersider på mit site. Alle sider er på dansk og domænet er et .dk domæne.

  16.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Per

    Ja, det er der stor forskel på selvfølgelig. Det er min erfaring, at gennemsnitsbrugeren kun sjældent selekterer med den funktion.

    Jeg kan ikke sige så meget om det på din side uden at vide, hvilke URL, der er tale om.

  17.  Claus D Jensen skrev som kommentar:

    Nope, Google.dk

  18.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Du er måske koblet på et andet datacenter, end jeg var, da videoen blev lavet, Claus. Det er svært atgætte om, når du ikke har et screendump.

    Sådan her ser søgningen på “SEO” ud hos mig i skrivende stund – på google.dk: http://thomas-rosenstand.dk/wp-content/uploads/seo-on-google.jpg

  19.  Claus D Jensen skrev som kommentar:

    Hejsa Thomas,

    Har fundet “fejlen”!

    Selvom jeg søgte på google.dk, havde jeg sat sproget til engelsk.

    Da jeg valgte dansk, fik jeg samme resultat som dig.. :-D

    Mvh
    Claus

  20.  Tobias Thaastrup-Leth skrev som kommentar:

    Jeg må indrømme at jeg også har fanget mig selv i at blive falskt begejstret over gode seo resultater pga at være logget ind :) ups!

    Men en anden ting (nu når vi snakker rækkefølge på søgeresultater): Jeg har forsøgt at se et system i, hvorfor Google rangerer/placerer resultaterne som de gør, ved denne søgning:

    site:domæne.dk

    Forsiden kommer øverst (ved WordPress kommer pages før posts), men derefter er nye og gamle / meget kommenterede og ikke kommenterede indlæg / osv spredt fuldstændig. Er det tilfældigt at indlæg og sider kommer i den rækkefølge de gør, eller er der en mening med placeringen / rækkefølgen? Jeg har ledt alfabetisk, post/page id rækkefølge osv, men kan ikke se systemet (hvis der er et).

    Tak for en god blog – og for foredraget du holdte hos Dias Danmark for længe siden :)

  21.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Tobias
    Tak for sidst – omend det er noget tid siden. Og tak for de pæne ord!

    Det er nu ikke rigtigt, at siderne kommer før posts ved en “site:” søgning på en blog. Tjek den f.eks. på min blog: http://www.google.dk/search?hl=da&safe=off&q=site%3Athomas-rosenstand.dk&meta=

    Rangordningen er oftest ret tilfældig, medmindre du smider et søgeord med ind i søgningen som her: http://www.google.dk/search?hl=da&safe=off&q=stavefejl+site%3Athomas-rosenstand.dk&meta= Hrér rangordnes således, at den vigtigste URL på sitet i forhol dtil søgeordet er øverst – og så fremdeles nedefter.

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.

Læsernes tags:

  • igoogle danmark
  • log ud af google