Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Kvickly dumper

Monday, 29. June 2009 - 14:46 af Thomas Rosenstand

Kvickly altså! Hvordan kan I finde på – fire dage efter alle vi andre har opdaget, at Michael Jackson er død – at undlade at ændre jeres online tilbudsavis? Egentlig har jeg lovet mig selv, at jeg ikke vil flame virksomheder med navns nævnelse, men det her er så eminent åndssvagt, at det ikke kan gå upåagtet hen. Det tager fem minutter at ændre et dokument på nettet, men Kvickly kan ikke overkomme det på fire døgn!

Kvickly sælger billetter til (med garanti) aflyst koncert

kvickly-saelger-doed-sanger

Ovenstående er et screendump af side 30 i Kvicklys online tilbudsavis – taget i dag den 29. juni. Det er så små fire døgn efter Michael Jacksons død. Du kan se den her, så længe den er online: Tilbudsavis

Jeg har ikke nogen følelser i klemme i forhold til den nu afdøde – har aldrig brudt mig om hverken ham eller hans musik. Men det er alligevel lettere usmageligt, at en koncern som COOP ikke har mere pli, end de åbenbart har. Det er jo ingen sag overhovedet at få det ændret i et dokument, der ligger på en server. Men de har måske ikke opdaget, at Michael Jackson tog sin egen billet natten mellem torsdag og fredag?

Det var bare et lille øf her fra – og jeg kunne da godt tænke mig at høre, hvad du synes?

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. SEO og matematik – Jeg er vist doven? Her lige inden en diset...
  2. Dirty SEO Man skal se og høre...

28 kommentarer

  1.  Yngvi Karlson skrev som kommentar:

    Ha ha ha.. Det er alt for sjovt at du har lagt mærke til det.

    - Det er simpelthen alt for dumt de ikke har bedt deres grafikere uploade en ny tilbudsavis med rettelser.. Det tager MAX 10 minutter alt afhængig af hvor langsom deres server nu engang er! :-)

    Men men.. Det var en god griner :-)

    Mvh. Yngvi

  2.  Daniel Bæk skrev som kommentar:

    Ja, det er så sindsygt at de ikke får det rettet asap (håber de er i gang med det nu – de overvåger vel deres omtale på nettet, eller…. ;) )

    Lidt i stil med det uheldige automatiserede “Læs mere” hos JP.dk – http://www.flickr.com/photos/38967499@N03/3662367316/

  3.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Daniel
    Jeg tror ikke, de overvåger omtale online… I øvrigt ret sjovt, at du linker til netop det billede på Flickr, for det er faktisk et billede, jeg har lavet og postet via Twitpic for nogle dage siden: http://twitpic.com/8eu66 – sjovt som tingene går i ring :-)

  4.  Kasper Hamann skrev som kommentar:

    Hehe :-)

    Jeg tænkte det samme da jeg åbnede avisen – man burde jo smide på forsiden at sin hjemmeside, at man kondolerer osv.

    Og nej, det burde ikke tage lang tid at tilrette en originalfil og få lavet en ny version af tilbudsavisen. Eller i det mindste få lavet en nyhed eller lign.

    //Kasper

  5.  Jan Kaczmarek skrev som kommentar:

    Så er det nu, vi skal lave en Google Bomb, så Kvicklys site ranker nr. 1 på “n00bs”.

    Jeg kunne heller ikke lade være med at blogge om deres lille brøler her tidligere. Det er sgu lidt sjovt :)

  6.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    det er forståeligt at Kvikly ikke kan nå at stoppe den trykte avis, men online udgaven burde de rette i respekt for Michael Jackson.

  7.  Mikael Køster Andersen skrev som kommentar:

    De har stadig ikke rettet det her ca. kl. 22:00, men det kan selvfølgelig være at Kvickly hører til den skare, der mener at vide, at Jackson p.t. befinder sig lyslevende i Mexico.

  8.  Susan skrev som kommentar:

    Der er ikke noget at sige til at den omdelte avis ikke er rettet, den har vaeret trykt og leveret i fredags, den kommer ud i weekenden ikke?
    Men online versionen burde de have rettet, med det samme – det kan ikke vaere svaert at saette et stykke grafik henover.

  9.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Susan
    Jo – den trykte kunne de ikke gøre noget ved. Men det helt absurde her er, at Kvickly har været i medierne vedr. den trykte udgave – og alligevel har de ikke ment, det var værd at gøre noget ved deres onlineudgave…

  10.  Susan skrev som kommentar:

    Ja det er kikset, det maa jeg give dig ret i, og saa fortjener de helt klart at blive haengt lidt ud.

  11.  Mike skrev som kommentar:

    Selvfølgelig burde de måske ændre dokumentet der ligger online, det hjælper jo bare ikke på den (million?) der er er blevet omdelt. De kunne også have skrevet noget om det på forsiden.
    Men man kan også bare åbne øjnene og læse følgende sætning der står lige over hvor man klikker for at se tilbudsavisen

    “SMS-KONKURRENCE ANNULLERET
    Sms-konkurrencen i ugens tilbudsavis, hvor du kan vinde billetter til Michael Jackson live i London, har vi desværre været nødsaget til at annullere pga. hans tragiske dødsfald i sidste uge.”

  12.  Morten skrev som kommentar:

    Ja, det er så et godt eksempel på, hvordan man med fordel kan bruge det online media – og samtidig hvordan man ikke skal gøre det.

    Meget uheldigt at Kvicklys trykte blad udkommer samme dag, som MJ dør – men så er det jo godt, at man bare kan rette i online versionen.

    Øh, nå ikke…

  13.  Morten skrev som kommentar:

    Her tirsdag formiddag er det i øvrigt stadig ikke rettet.

    Det kunne være interessant at se, om man kunne lave en “Aid Online” – altså skrive så meget om det på div. blogs, at det kommer i de “normale” medier, og derved også helt frem til Kvicklys opmærksomhed.

  14.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Mike – du ved godt, at den passus med SMS konkurrence annulleret lige er kommet på, ikke?

  15.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeg synes nu, at sagen er lige lille nok til at lave en ny “Stop Aidonline” på – men sådan er proportioner jo afhængige af den optik, de bliver betragtet gennem :-)

  16.  Johnny Speiermann skrev som kommentar:

    Et andet godt eksempel er Ekstrabladet online, som i dag har en stor reklame, der starter med uvejrsskyer og teksten “REJS NU”.

    Apollo får lov til at dele pladsen og deres slogan “Velkommen til friheden” med billeder og artikler om det seneste flytstyrt og en artikel med overskriften “Mange døde i togeksplosion i italiensk turistby”.

    Hvis jeg var annoncør, ville jeg ikke være alt for imponeret over at betale annoncekroner på samme side som en artikel, der måske nok får nogle til lige at tænke sig om en ekstra gang, inden de skal ud at rejse.

    Men man ser jo også tit, at der i danske tv er reklame for konkurrende produkter i samme reklameblok. Det gik vist da ikke på en amerikansk tv-station.

    Måske medierne kunne kradse lidt ekstra penge ind for den enkelte annonce, hvis der var lidt mere styr på, hvilken sammenhæng annoncerne vises i.

  17.  Susan skrev som kommentar:

    Johnny, det gaar fint paa amerikanske tv-stationer. Der er jaevnlig reklamer for forskellige bilmaerker i samme reklame blok :-) Maaske er det fordi reklameblokkene er fyldt af reklamer for biler saa det naermest ikke kan undgaaes.

  18.  Johnny Speiermann skrev som kommentar:

    @Susan. Måske på nogle af dem, men jeg ved da, at de også tager hensyn til, at det ikke sker. Men det kan være, at det er noget, der koster nogle ekstra knaster.

  19.  Klaus skrev som kommentar:

    hehe det er jo til at grine lidt af. men de har nok sparet det øjebliks arbejdsløn som det ville koste at rette deres online version

  20.  Mikael skrev som kommentar:

    Havde slet ikke overvejet at den slags også ligger på nettet. Jeg hader reklamer og var det ikke for min kone, så havde jeg “nej tak” på postkassen. Men helt enig i at det er uprofessionelt ikke at ændre online versionen.

    Mikael

  21.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hader du ligefrem reklamer, Mikael? Sådan helt generelt – eller tænker du mere på de mange tilbudsaviser, der vælter både skove og postkasser?

  22.  Mikael skrev som kommentar:

    Okay, det var måske i overkanten. Det er mest dem der stopper min postkasse til så alt interessant jeg måtte modtage er krøllet til ukendelighed. Fleggaards TV reklamer har jeg f.eks. ikke noget i mod :)

  23.  Rasmus Mikkelsen skrev som kommentar:

    Husk nu lige at koncerten stadig ikke er aflyst.

    Seneste nyt er at koncerten vil blive afholdt, med Jackson fremført som hologram.

    http://www.anorak.co.uk/celebrities/216205.html

  24.  Optimator skrev som kommentar:

    Måske den bedste twitter “follow-me” grafik jeg har set til dato!

  25.  Henrik Blunck skrev som kommentar:

    Jeg er enig Thomas.

    Normalt vil jeg heller ikke hænge folk ud med navns nævnelse, men i sager som disse viser store organisationer hvor lidt de egentlig prioriterer et medie som KUNNE generere langt større indtjening.

    Enhver der besøger disse online tilbudsaviser opdager, at der slet ikke er søgemulighed. Du sidder og skal igennem en i f.eks. Bilkas tilfælde mega-lang avis før du finder varer som er relevante for dig. Opdel dog dokumentet i sektioner og/eller lav en databasestyret sag. Hele baduljen kan automatiseres med billige indere om nødvendigt.

    Men store virksomheder tænker slet ikke sådan herhjemme. Som kunde må du “leve med” de prioriteringer deres it-afdelinger har fantasi til, og det levner i mange tilfælde ikke meget overskud til at være kundeservice-orienterede.

    Tak for din artikel. :-)

  26.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak Henrik. Jeg har fjernet dit link, da det melder fejl i IE.

  27.  Christian Birch skrev som kommentar:

    Henrik Blunck: Ja, det er et generelt problem med tilbudsaviserne. Men hvis du kigger på eksempelvis http://etilbudsavis.dk, kan du se, at vi tillader søgning i ugens tilbudsaviser :)

  28.  Henrik Blunck skrev som kommentar:

    Tak for linket, Christian. Jeg var slet ikke bekendt med det site, men super løsning. :-)

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.

Læsernes tags:

  • kvicklys slogan