Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

To dage der gør dig til konge af nettet

Tuesday, 26. May 2009 - 11:41 af Thomas Rosenstand

Der er gang i kurserne i lille Danmark for tiden – og derfor er der både skidt og kanel derude. Nogle er endda så uheldige at have tilmeldt sig kurser, hvor underviseren bare bliver væk! Jo – den er god nok. Men sådan er det heldigvis ikke med det, jeg vil fortælle dig om nu: Dels gentages successen fra “Sælg mere på nettet” i Herning – det bliver i København den 12. juni, og dels afholdes der et kursus i hhv. København og Århus om Google Website Optimizer. Og du skal altså ikke gå glip af nogen af delene!

Sælg mere på nettet – nu på københavnsk

Var du en af de 220 deltagere på dagen i Herning, ved du, hvad der venter københavnerne. Var du ikke, kan du glæde dig til en forrygende dag med Martin, Michael og mig. Vi giver alt, hvad vi har, så du kan udnytte hver en pixel på din hjemmeside bedst muligt. Læs alt om den dag, der kan sætte turbo på din hjemmeside her.

Et lile hint: Vent ikke for længe med at tilmelde dig – sidste gang blev salen fyldt hurtigt!

Brug Google Website Optimizer

Konvertering, konvertering og konvertering – en lettere omskrivning af Lars Larsens gnækkende og sande mening om, hvad der skal til for at få succes (markedsføring, markedsføring og markedsføring). Med Google Website Optimizer kan du faktisk lave en masse tests på kryds og tværs, og det er ikke så svært, som det lyder.

Jeg vil ikke trætte dig med en masse teknisk – i stedte vil jeg bare anbefale dig at tage med på kurset, som afholdes af Morten Vadskær. Tjek det ud på hans side: Google Website Optimizer

Og det var vist ordene for nu – så:

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 447 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:

Relaterede artikler:

  1. Optimer din hjemmeside Nu må du ikke tro,...
  2. Mere trafik fra Google Købet af e-bogen SEO-LEX 10.0...

16 kommentarer

  1.  Jacob W skrev som kommentar:

    Var det ikke Benjamin Gundgaard der var med i Herning? Eller blander jeg to kurser sammen?

  2.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jo, men Benjamin har desværre ikke haft mulighed for at deltage den 12. juni.

  3.  Mattias Skovhøj skrev som kommentar:

    Jacob: Jo, det var Benjamin der var i Herning, og ikke Michael Leander. Man kan sikkert få en masse ud af Michaels indslag også, men det er jo en lidt anden boldgade end Benjamin Gundgaard, som efter foredraget i Herning har gjort mig til kæmpe fan af konverteringsoptimering! :-)

  4.  Vadskær skrev som kommentar:

    Tak for omtalen af GWO-kurset, Thomas.

    Jeg har gjort alt for at kunne få fri til d. 12., men det lader sig desværre ikke gøre, så jeg må undvære jeres guldkorn. Jeg håber, at der kommer øget twitter-aktivitet denne gang. I kunne evt. bede folk om at tagge deres tweets, så det er nemmere at følge med i alle dem, der twitter løbende.

    Er der i øvrigt ikke lige udkommet en 3′er af e-pusherne? Eller er det mig, der er galt på den. Der står e-pusher 2.1 på siden om seminaret.

  5.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Det er den trykte udgave af E-Pusher, der er tale om – er jeg 99,99% sikker på. Og velbekomme da!

  6.  Vadskær skrev som kommentar:

    Nå for den.. Jeg vidste slet ikke, at der var en trykt udgave af E-pusher. Det giver mening så. Har fået flere tilmeldinger til kurset i dag. Senere, når Google Analytics har leveret data, kan jeg se, om ikke de kommer herfra. Skulle undre mig meget, hvis det ikke var tilfældet. Jeg skylder en pilsner.

  7.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    :-) Må jeg bytte det til kaffe? Drikker stort set aldrig øl – hvorfor skulle jeg det, når verden er fyldt med margaritaer og pina colada?

  8.  Vadskær skrev som kommentar:

    Ja det må du da, men margaritaerne og pina coladaerne er altså til pigerne, Rosenstand ;o)

  9.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Nope! Jeg er i fin kontakt med min testosteron, så jeg drikker gerne long drinks ;-)

  10.  Morten skrev som kommentar:

    Der står at man får E-Pusher 2.1, “der udkommer på dagen” – men er det ikke E-Pusher 3.0, Martin er ved at færdiggøre?

    Eller er det bare mig, som har misforstået noget?

  11.  Morten skrev som kommentar:

    Ah, nu har jeg så læst lidt på siden – og det er en fysisk bog!

    Men den må jo allerede være “forældet” (hvis den altså baserer sig på E-Pusher 2.0) i forhold til hans nye bog?

  12.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeg tror, du skal kontakte Martin vedr. dette – det er han nok bedre klædt på til at svare på.

  13.  Anders Gisselmann skrev som kommentar:

    Hej alle – lige et par afklaringer omkring SÆLG MERE PÅ NETTET og EPUSHER.

    YES, det er den 12. juni vi kører igen i København, og det er rigtigt at Michael Leander træder ind som speaker på konferencen istedet for Benjamin. Michaels fokus bliver, at sætte deltagerne i stand til at skrive nyhedsmail, der DIREKTE kan sælge varer!
    Den 12. udkommer E-pusher 2.1 som fysisk bog – og alle deltagere får den – Martin har fået mange forespørgsler på at lave den som fysisk bog, fordi mange bruger den som opslag og inspiration i det daglige.
    Du finder seminaret her: http://www.one2speak.dk/4/151.aspx

    Og skriv endelig til mig på anders@one2speak.dk hvis du har spørgsmål

    Og stor ros til Rosenstand – han fik super flotte karakterer i Herning :-)

  14.  Kasper Bergholt skrev som kommentar:

    @Rosenstand — jeg var helt overbevist om at du var til (kvalitets)vin, ikke øl og drinks… Men dér tog jeg fejl — el.?

  15.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Næ – du har bestemt ret. Jeg har mine holdninger til vin, og dem går jeg sjældent på kompromis med. Men når jeg sidder på Duval Street på Key West om aftenen, er jeg klart til en cocktail (efter mad med en god Zinfandel f.eks.). Hver ting til sin tid.

    Øl? Jeg tror, jeg får 4-5 øl på et år, og så er det altid specialøl.

  16.  Klaus Egebjerg skrev som kommentar:

    Alt du ikke drikke så mange øl, det er naturligvis en skam når man nu har et mikro bryggeri – Du skal dog alligevel have et plus fordi – At når du så endelig drikke øl så er det special øl. :-)

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.