Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Jeg elsker fynboer!

Monday, 12. October 2009 - 13:02 af Thomas Rosenstand

I sidste uge havde jeg den ære at være hovedtaler på et arrangement i Odense, som Udviklingsforum Odense stod bag. De er nogle særdeles aktive mennesker, der gang på gang afvikler spændende arrangementer for de fynske iværksættere. Faktisk er det ikke kun de fynske forretningsfolk, der nyder godt af deres høje aktivitetsniveau – for det er vist rygtedes på den anden side af både Lillebælt og Storebælt, at der er gang i Odense. Nå – jeg fik så lige en mail fra Udviklingsforum Odense, som jeg er så stolt af, at jeg omgående byder Jante trods og deler den med jer.

Som nævnt havde jeg hovedindlægget i Odense i torsdags i Fionia Park, hvor små 200 mennesker var mødt op til dagens arrangement. Tag forresten lige og besøg hjemmesiden for Odense Udviklingsforum – det kunne jo være, at et af de kommende arrangementer er noget for dig: http://www.udviklingsforumodense.dk/

Nå – nu skal den forbandede Jantelov have én på skrinet, skal den! Jeg modtog i dag nedenstående uddrag fra evalueringen af dagen:

clip_image001

Nå ja – det er da meget godt, er det ikke?

Hav en dejlig dag derude – og husk at være stolt af alt det, du er god til. Du har fortjent det!

Rosenstand out!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Stress? Ikke mig, du! Det har jeg ikke tid til! Fredag eftermiddag gjorde jeg...
  2. Fyn mangler online folk For ikke så længe...

22 kommentarer

  1.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Jamen dog, som de snakker pænt om dig nede på Fyn. Det er altid rart med sådan en gang ros, og dem som kender dig, ved at du har fortjent den.

  2.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak Lars – simpelthen!

  3.  Anja skrev som kommentar:

    Wow, det er fandme flot feedback! Jeg sidder her og er ved at sige ja til at holde mit første foredrag nogensinde, og jeg aner simpelthen ikke om jeg egner mig til sådan noget. Men det skal prøves, for ellers finder jeg jo aldrig ud om jeg kan. Vil sørge for at få feedback bagefter – og håbe på at få bare en brøkdel af den gode du har fået, og lære af den evt. dårlige (men forhåbentlig konstruktive). Tillykke med det! :-D

  4.  Søren Sprogø skrev som kommentar:

    Det er jo det du er så sindsygt dygtig til: At forklare tingene på en direkte, pragmatisk facon, som selv fynboer kan forstå :-)

    Og så er der så absolut intet i vejen med at skilte med det, når det er lykkedes at lave noget folk har været tilfredse med. Jeg vil godt springe på med en “Sådan! Godt skuldret!”.

  5.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    @Anja: Nu ved jeg jo lidt om, hvem du er, og hvad du står for. Hvis du kan tage det med på scenen, er du en sikker vinder! Giv den gas!

    @Søren: Tak altså!

  6.  Claus Heinrich skrev som kommentar:

    Det er bare skide flot Thomas – ikke vildt overraskende da du virkelig har en fed måde at kommunikere selv svære budskaber ud til folk der ellers er blanke i faget..
    Men sådan en morale booster tager man aldrig skade af – Ender med du kan gå på vandet hele vejen til Florida :)

    Meget rammende:
    Hav en dejlig dag derude – og husk at være stolt af alt det, du er god til. Du har fortjent det!

  7.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak, Claus! Dine ord vægter, for jeg ved, hvad du kan ;-)

  8.  Jesper Jarlskov skrev som kommentar:

    “Det varede ½ time for længe” som ‘dårligste’ respons… den eneste hvor man kan pege på noget negativt. Det er fandme i orden klaret, det kan du da godt tillade dig at være stolt af! :-)

  9.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Ja – jeg tror måske, det var ham, der nærmest løb ud på toilettet med våde øjne, da jeg var færdig :-)

  10.  Jimmy skrev som kommentar:

    Hold da op! I en verden hvor vi mest har tilbøjelighed til at brokke os når der er noget galt, er det dæleme flot at få så mange til at kommentere positivt. Stort tillykke, der er helt sikkert lagt lidt i ordreovenen.

  11.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Jimmy

    Ja – vi må vist alle blive bedre til at rose. Det bliver verden ikke ringere af!

  12.  Claus Valgren skrev som kommentar:

    Respekt Thomas! Så meget god feedback har jeg sjælden set samlet på et sted her i DK. Vedkommende der mente det var for langt sad åbenbart dårligt. Som Claus også siger, har du en rigtig god kommunikations form – Jeg nyder selv de podcasts du laver.

  13.  Mikael Rieck skrev som kommentar:

    Tillykke med roserne. De er helt sikkert fortjent. Måske man en dag skulle overvære et af dine indlæg.

    Mikael

  14.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak skal du have, Mikael! Nu varer det jo nok noget tid, før jeg optræder i DK igen. Men kig endelig forbi i Florida!

  15.  Mikael Køster Andersen skrev som kommentar:

    Jeg har i tidernes morgen boet et par år på Fyn, og hvis fynboere ikke har ændret sig meget siden, så kan du sagtens gange op med en faktor 1,5. Så tillykke med så god en respons.

    Jeg vil også tilslutte mig roserne omkring dine pædagogiske evner. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde tidligere er stødt på nogen som dig, der i den grad kan forklare selv komplicerede emner på en måde, så budskabet falder på plads med det samme.

  16.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak for den melding, Mikael. Jeg har lidt rødmen i kinderne efterhånden :-)

  17.  Claus skrev som kommentar:

    Du er god til google thomas, og som jeg kan fornemme har du brug for anerkendelse.. du er god til det jobs. Man har brug for at være god til flere ting, end bare nettet. Jeg bruger nu kun 10% online og det er bare smadder dejligt, livet er jo mere end bare nettet… Peace bob marley

  18.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jo tak, Claus. Jeg håber, jeg er god til lidt mere end Google dog ;-) Jeg laver f.eks verdens bedste flødesauce, og jeg kan drikke en flaske vand stående på hovedet hurtigere, end du kan stående oprejst.

    Ja da – anerkendelse er jo det oktantilskud, der hældes i den benzin, som gode penge er. Jeg får jo også lidt for min indsats af og til, men selvfølgelig nyder jeg at blive anerkendt. Det tror jeg, de fleste mennesker gør.

  19.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeg må hellere – så de sidste par kommentarer ikke står som helt sort snak – følge op på kommentaren fra Claus Munster, som her til aften har sendt mig en mail, hvor han bl.a. skriver følgende til mig:

    “Jeg mener bare ikke det er en evaluering man kan have respekt for, når folk ikke uddyber det nærmere.”.

    Jeg vil lade det være en sag mellem Claus og de søde fynboer – for personligt har jeg stor respekt for dem. Og det havde jeg altså også før jeg fik de pæne ord med fra folkene på øen i midten.

    Claus skrev flere andre ting i den mail, jeg fik fra ham, som jeg vil undlade at bringe her – og blot nøjes med at ønske ham et forhåbentligt bedre liv fremover. Min glæde over at fynboer tør rose, når de synes, der skal roses, kan et mavesurt brev fra et frustreret og skuffet menneske ikke slå skår i. Nemlig :-)

  20.  Mads Nygaard skrev som kommentar:

    Forsinket feedback fra ham nede i hjørnet der ikke ville lade dig være i fred under spørgerunden… ;-)

    Synes det var dejlig informativt på lavpraktisk plan (dvs. anvendeligt). Jeg har gennem de sidste 3 år læst og prakstiseret det meste indefor SEO, og var lidt bange for at det ville være for ole-bole af hensyn til det brede publikum – men om ikke andet fik jeg repeteret en del og bekræftet andre dele. Den største udfordring er jo at kunne formidle bredt så alle får noget ud af det… og det gør du rigtig fint!

    Men tak for et godt foredrag Thomas… og ja, når man har gjort sig fortjent til det kan man godt fucke janteloven! ;-)

  21.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak skal du have, Mads!

  22.  Henrik fra Über Odense skrev som kommentar:

    Tillykke med det rosende ord fra det fyyynske a’.
    Jeg har kolleger, der var til pågældende arrangement og de synger alle den samme flatterende fynske vise om dig.

    Keep it up

    :)

    Henrik

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.