Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Hvor mange bruger Chrome?

Saturday, 6. September 2008 - 11:56 af Thomas Rosenstand

Siden Google tirsdag aften dansk tid lancerede deres nye browser, har nettet summet af anmeldelser, holdninger og angreb på især Googles EULA (End User License Agreement). Sidstnævnte blev ændret forleden, da det viste sig, at Google faktisk havde fuldt ejerskab over alt indhold, der bliver skabt via Google Chrome. Det går jo ikke – og det indså Google også hurtigt. Nu er der så gået godt tre døgn, hvor den nye browser har været tilgængelig i sin første version. Hvordan ser det så ud med brugen af Chrome?

Hvor mange bruge Google Chrome?

De præcise tal er ikke sådan lige at tage ud endnu – og godt tre dage er heller ikke et grundlag, der kan få en statistiker til at klappe begejstret i hænderne. Men lidt uvidenskabelige data er der da. Vi har her i firmaet adgang til Google Analytics for små 200 virksomheders hjemmesider – heraf de 150 rent danske. Og dem har jeg kigget lidt efter – på stikprøveniveau. Der tegner sig et klart billede, som næppe kan overraske nogen.

  

Kigger jeg først i egne rækker, er det 12,12% af denne blogs gæster i perioden 3.  til 6. september, der bruger Google Chrome.

Ser jeg på vores hovedside – www.concept-i.dk – er det kun 4,39% af gæsterne i perioden, der bruger Chrome.

Logisk nok – for mange af denne blogs læsere er nørder, seminørder og andre med tæerne fremme i skoene, når det gælder ny teknologi. Til gengæld er hovedparten af de besøgende på hovedsiden virksomheder, og her møder jeg stadig IE 6 hyppigere, end jeg møder IE 7. Jo – det passer faktisk!

Kigger jeg bredt ud over de mange typer hjemmesider, vi har adgang til i Analytics, kan jeg stadig se et billede. Webshops har en større andel af besøgende med Chrome end firmahjemmesider. Og – ikke overraskende – er der flest Google Chrome brugere i det østlige Danmark.

Jeg har set flere hjemmesider, der i perioden slet ikke har haft besøg fra Chrome – og igen passer billedet: Det er hjemmesider med særdeles lavtekniske services, og efterspørgerne af dem installerer ikke Chrome lige med det samme. Har sandsynligvis ikke engang hørt om den…

Tager jeg et par af de rigtig store webshops her i Danmark, er andelen af besøg fra Chrome oppe på omkring 2%. Ikke meget umiddelbart – men det skal ses i lyset af, at de samme webshops har under 4% af deres besøg fra Firefox, der jo er lidt ældre i markedet.

Hvordan går det med Rosenstand og Chrome?

Ærligt talt: Jeg bruger næsten ikke Chrome selv. Jeg kan ikke leve med, at jeg ikke kan bruge frem/tilbage knapperne på min mus. Meget af det jeg arbejder med, kræver masser af “frem og tilbage” mellem siderne på en hjemmeside, og det SKAL kunne ske med mine museknapper. Så indtil videre hedder det stadig Firefox til arbejde og IE7 til fornøjelse. Men mon ikke Google Chrome snart kommer i en ny udgave med diverse skønhedsfejl rettet? Også de sikkerhedsfejl der allerede er opdaget…

Jeg glæder mig til næste version – og jeg er noget imponeret af den udbredelse, Google Chrome har fået på tre døgn. Og hurtig – DET er den altså bare!

Rosenstand out!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Du er vist ny her? Tag det gratis RSS feed og hold dig opdateret. Velkommen her!

Relaterede artikler:

  1. Google Chrome – Google browser I dag tog Google...
  2. Sådan bruger du robots.txt I den aldrig færdige...

22 kommentarer

  1.  Vadskær skrev som kommentar:

    Læste for nyligt på Google Analytics blog, at de i starten registrerede Chrome som Firefox, så det faktuelle tal er nok lidt højere end dem, du her lister op.

  2.  Vadskær skrev som kommentar:

    Nåe ja – og tillykke med 2.pladsen på “Google Chrome” ;-)

  3.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak for det, Vadskær! I min Woopra blev Chrome vist som Safari i starten – så jeg ved ikke lige, hvad man skal regne med… Har lige testet igen, og Chrome identificerer sig stadig som Safari i Woopra. Men det må jo ligge hos Woopra…

  4.  Rasmus Sørensen skrev som kommentar:

    Jeg så lige at min gode ven Dave havde over 18% Chrome brugere på hans blog. Den er bestemt målrettet tech-brugere, men 18% er ret vildt synes jeg – specielt i lyset af, at Chrome stadig er forholdvis ukendt og helt ny.

    Læs mere her: http://www.davidnaylor.co.uk/chrome-users-that-found-wwwdavidnaylorcouk.html

  5.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jo – men Daves blog er også endnu mere tech end denne. Og hvilken halv- eller helnørd har ikke installeret Chrome?

    Og velkommen hertil, Rasmus!

  6.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    På min blog er det ifølge Analytics 10.70% der bruger Chrome (I perioden 3-6 september), men kigger jeg på statcounters statistik for de sidste 100 besøgende, så ligger Chrome på 16%, så jeg fornemmer at der er en støt stigende tendens. På trods af flere sikkerhedsmæssige problemer.

    Kilde: http://www.securitytracker.com/alerts/2008/Sep/1020823.html

  7.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Nu har jeg lige tjekket på et par sites mere, og kan blandt andet afsløre af Chrome “kun” har 0.37% af browser andelen, på hjemmesiden for det firma jeg arbejder i.

    Men taget i betragtning af at det kun er en 3 dage gammel browser, så er det egentlig OK.

  8.  Susan skrev som kommentar:

    Nu maa jeg med skam indroemme at jeg ikke selv har proevet Chrome endnu, men min mand kastede sig over den med det samme og bruger den og firefox. Han glaeder sig til alle de fede plugins kommer til Chrome.

    Han paastaar haardnakket at han sagtens kan bruge museknapper til at gaa frem og tilbage i Chrome, han viste mig det endda. Det er ikke noget med hoejreklik og klikke paa knapper, men bruge de ekstra knapper der er paa musen til at hoppe frem og tilbage??? :-)

    Jeg maa vist hellere proeve Chrome, jeg har nemlig ikke alle mulige plugins installeret i min Firefox … tror jeg da ikke :-)

  9.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Susan!

    Jeg tror efterhånden, at det er et lokalt problem hos mig med de museknapper… Jeg har hørt fra andre også, at de fint kan bruge dem i Chrome.

  10.  Susan skrev som kommentar:

    hmm, maaske er din mus lidt anti-google. Det burde man kunne undersoege inden man koeber en mus ;-)

  11.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeg tvivler – det er en Logitech, jeg fik sammen med mit keyboard. Keyboard og mus kostede tilsammen 1.300 kr., så jeg synes da egentlig, det burde virke med alting ;-)

    Museknapperne virker også perfekt i alle mine andre browsere, så jeg er lidt mystificeret.

  12.  Claus skrev som kommentar:

    Jeg har også store problemer med musen. (Har logitech Mx900 – og ja den er installeret korrekt).
    Det medfører at jeg har Chrome på pause da jeg er blevet for afhængig af mit mousewheel og frem-/tilbage knapper i min webudvikling.

    Men så er vi da 2 med logitech der har problemer

  13.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeg har et MX5000 keyboard med den tilhørende mus, og nu synes jeg, dte kunen være fedt at høre fra andre, der bruger Logitech mus: Kan I bruge frem/tibage knapperne på musen i Google Chrome?

  14.  Susan skrev som kommentar:

    Min mand har MX3000 og der virker museknapperne.

  15.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Aha! Så min er altså større end din mands… ;-)

    Spøg til side: Det er da godt nok lidt mærkeligt. Så er det jo ikke et isoleret Logitech problem. Er der nogen hardcore nørder, der har et bud?

  16.  Susan skrev som kommentar:

    Det er jo ikke stoerrelsen men … ;-)

  17.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Så sandt! Og det skal jeg være glad for, siger min hustru… Jeg prøvede i øvrigt at pinge dig via Woopra, da du skrev denne kommentar, men det lykkedes vist ikke?

  18.  Susan skrev som kommentar:

    Ahh det var dig. Jeg proevede at klikke paa det, men connection failed :-(

  19.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jeps – men det er vist en generel fejl i Woopra i dag. Skulle også bare lige spooke dig lidt :-)

  20.  Susan skrev som kommentar:

    :-)

  21.  Martin skrev som kommentar:

    Min mus virker nu også fint og er en logitech.

    Jeg er slet ikke hardcore nørd på den slags områder, men prøv gå ind i dit logitech software og assigne de 2 knapper til noget andet. Gem det og gå så ind i programmet og assign dem tilbage til frem/tilbage.

    Det er et skud i tågen, og tågen er meget tæt. Men det tager jo ikke mange sekunder at prøve.

  22.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Godt bud, Martin – men det hjalp ikke :-(

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.