Jeg holder en del foredrag om søgemaskineoptimering – både for små sluttede kredse og for forskellige institutioner og organisationer. Det er klart, at jeg får mange af de rigtigt gode spørgsmål ved de lejligheder. Et af de mest stillede er: “Hvad ER det egentlig, det handler om – det der søgemaskineoptimering?”. Så er det, jeg kan gå i “lang tale modus” og fabulere om inbound links, page titles, descriptions, anchor text og meget mere.

Effekten af den slags tale er usvigeligt sikker på alle, der ikke er smånørdede: Øjnene bliver fjerne og nærmest lidt tomme. Det dur jo ikke, vel? Derfor har jeg fundet på en forklaring, som faktisk alle kan forholde sig til. Den er en lille smule lang – men til gengæld indeholder den både is, strandliv, bikini babes og muskuløse hunks. Det hjælper lidt på længden, ikke?

Er du klar? Så kaster vi os ud i svaret på: Hvad er søgemaskineoptimering

Du er ansat af et firma, der udgiver et katalog, der indeholder alle de bedste steder at købe is i verden. Din opgave er at finde og indsamle data om alle de steder – og rapportere dem tilbage til din arbejdsgiver, der så sætter kataloget fint op og udgiver det. Dit job er dermed nøjagtig det samme, som de søgerobotter, der gennemtrævler internettet – f.eks. Googlebot, der er Googles lille sladrehank.

Du ankommer nu til en strand i Danmark. Du har aldrig været der før. Der er en trappe oppe fra vejen ned til selve stranden. Du stiller dig øverst på trappen og danner dig et overblik. Du kan se, at der ligger tre træbygninger umiddelbart i nærheden. På taget af hver bygning er der et skilt. Du kan sagtens læse, hvad der står på skiltene:

• Bygning 1: “Valdemar Petersen – etableret 1932″
• Bygning 2: “Velkommen til Casa Gela – Tlf. 12 12 12 12″
• Bygning 3: “Strandens bedste is – vi serverer is med et smil”

Det, du ser her, er det samme som titlerne på en hjemmeside. Det er den, du kan se allerøverst i din browser. Og endnu mere væsentligt: Det er den, du kan se som overskrifterne i resultatsiderne, når du har søgt efter noget i en søgemaskine!

Du har allerede nu dannet dig et indtryk af netop denne strands udbud af is. Tilsyneladende er der kun én iskiosk på stranden… Men du er en samvittighedsfuld medarbejder, og derfor begiver du dig ned på stranden for at undersøge alle tre bygninger, så du kan levere en god rapport til din arbejdsgiver. Du når frem til bygning 1.Der er tomt foran bygning 1, og døren sidder lidt skævt på hængslerne. Du går ind, og du ser en række kølediske med låg over. Der er ingen skilte på kølediskene, der fortæller, hvad de indeholder. Og der er ingen ekspedient. Du må gå igen – uden at blive et hak klogere. Det eneste du ved er, at bygningen tilhører Valdemar Petersen, og at den har gjort det siden 1932. Bygning 1 kan du sammenligne med en hjemmeside med en dårlig sidetitel og uden en god linkstruktur internt (ingen skilte på kølediskene). Der var heller intet sitemap (ingen ekspedient), der kunne hjælpe dig til at afklare, hvad der blev solgt i bygning 1. Der var heller ikke nogen, der linkede til stedet (ingen mennesker udenfor der kunne pege på bygningen). Hvis du var en søgerobot, ville du sætte et stort minus ved den hjemmeside – den skal ikke med i kataloget.

Du begiver dig nu hen mod bygning 2. Undervejs møder du nogle mennesker (nogle ser lidt forhutlede ud – ikke den type, du ville låne en femmer til), der står og peger hen mod bygning 2. Nogle af dem er tavse – andre siger ting som “Gå den vej” eller “Se der henne”. Bygning 2 er pæn og nydelig, og på døren hænger en prisliste, der viser dig, at her sælges der faktisk is. Indenfor er der flere kølediske og en venlig ekspedient. Du beder ekspedienten om at fortælle dig om forretningens udvalg, og det gør ekspedienten. Du tager flittigt notater, som du kan give din arbejdsgiver. Bygning 2 er en hjemmeside, som andre linker til (de pegende mennesker). De fortæller dog ikke, HVAD de peger mod – men de peger da i det mindste. Det kan du sammenligne med linktekster som “klik her”, “se mere her” osv. Indenfor var der en ekspedient (et godt sitemap) og skilte med priser (gode interne links). Hvis du var en søgerobot, ville du nu have en anstændig mængde information at rapportere hjem til datacentret.

Så går du videre mod bygning 3. På vejen hen mod bygningen møder du adskillige flotte bikinipiger og flotte fyre (med muskler), der står og peger hen mod bygning 3, mens de siger ting som “Byens bedste is er den vej”, “Skal du have is, er det bygning 3″ og “Klar til is? Så er det bygning 3 – uden fis”. Det store skilt på taget af bygning 3 fortæller dig allerede tydeligt, hvad du kan vente dig. Indenfor er der utroligt rent, ryddeligt og hyggeligt. Overalt hænger der skilte med billeder og forklaringer, der beskriver hver eneste is, der sælges. Og ekspedienterne er imødekommende, søde og kompetente. De ved alt – og de fortæller det uopfordret. Dine noter er omfattende, og du har nemmere ved at lave dem her, end du havde i de andre bygninger, for du kan faktisk bare skrive af efter skiltene. Bygning 3 er en hjemmeside, som andre og meget troværdige hjemmesider linker til (bikini babes og strandløver er pr. definition altid troværdige…). Ikke nok med at de peger på hjemmesiden – de forklarer også, hvad der venter, hvis du følger deres pegning: Noget med is, is og atter is. Selve hjemmesiden er forsynet med et godt sitemap (kompetente ekspedienter) og en særdeles velkonstrueret linkstruktur (de mange skilte med udførlig information). Hjemmesiden er godt programmeret til at tage godt mod både mennesker og søgerobotter (der var rent, ryddeligt og hyggeligt).

Det store skilt på taget af bygning 3 fortæller dig allerede tydeligt, hvad du kan vente dig. Indenfor er der utroligt rent, ryddeligt og hyggeligt. Overalt hænger der skilte med billeder og forklaringer, der beskriver hver eneste is, der sælges. Og ekspedienterne er imødekommende, søde og kompetente. De ved alt – og de fortæller det uopfordret. Dine noter er omfattende, og du har nemmere ved at lave dem her, end du havde i de andre bygninger, for du kan faktisk bare skrive af efter skiltene. Nu er du nået til det punkt, hvor du skal hjem og anbefale din arbejdsgiver, hvilken af de tre bygninger, han skal sætte øverst i kataloget. Din arbejdsgiver har kun ét ønske i hele verden: At fremstille det bedst mulige katalog, der så ærligt som muligt anbefaler den bedste løsning øverst – for gør han det, kan han sælge flere annoncer i sit katalog.Så er det tid at inddrage dig lidt, så du ikke falder helt i søvn: Hvilken af de tre bygninger tror DU, at du vil anbefale som den bedste iskiosk? Du svarer forhåbentlig “Bygning 3″. Hvis ikke – læs forfra

Du har nok regnet ud, at din arbejdsgiver er en søgemaskine – f.eks. Google. Og du har også regnet ud, at hvis du havde til opgave at besøge SAMTLIGE denne verdens iskiosker, har du meget travlt. Derfor vil du være nødt til at skynde dig helt ekstremt med hvert besøg. Og derfor må du forlade dig på de informationer, som de enkelte iskiosker og de mennesker, der anbefaler dem ved at pege på dem, giver dig, for du har ikke tid til at smage på al isen i hver kiosk (du bliver også bare alt for fed, hvis du prøver).

Det betyder altså, at den iskiosk der bedst formår at blive anbefalet af troværdige mennesker (masser af links fra andre og troværdige hjemmesider – læs evt. om linkbuilding), bedst forklarer sin mission med et skilt (sidens titel), bedst forklarer sit udbud (sitemap, interne links, beskrivelser) og bedst holder pænt, ryddeligt og indbydende (god programmering) også er den iskiosk, du anbefaler som værende den, der står øverst. Og når først stranden myldrer af mennesker, går de såmænd også efter skiltet, der lover dem “Strandens bedste is”. Stol trygt på det!

Logisk nok, ikke? Og se – det er søgemaskineoptimering faktisk også i de fleste tilfælde. Der ER flere nuancer end dem, jeg her beskriver. Men det er faktisk hovedtrækkene. Kunsten består bare i at finde de rigtige bikini babes, den rigtige tekst på skiltet på taget, de bedste skilte på kølediskene og de rigtige ekspedienter – så sælger du is. Mange is!

En søgemaskinenørd vil sikkert grine af denne forklaring – og det må de også gerne gøre. Mens de griner, bruger jeg min historie med iskioskerne til at forklare lægmand, at det ikke er hekseri, vi laver, når vi arbejder med søgemaskineoptimering. Det er bare en omgang sund fornuft, lidt gefühl, en portion instinkt – og rå mængder hårdt arbejde. Lige som med alt andet, der skaber arbejde, omsætning og indtjening for andre – og det er jo vores mission.

En enkelt skarpsindig læser eller to vil måske spørge: “Jamen – hvis det nu er almindelig viden, hvorfor laver alle programmører så ikke bare hjemmesiderne rigtigt?”. Det er der en god forklaring på – og vi bliver i universet med iskioskerne: Hvis man er tømrer (måske en meget dygtig tømrer endda), kan man bygge en rigtig flot og solid iskiosk, der overholder ethvert bygningsreglement. Men selv verdens bedste tømreruddannelse indeholder ikke lærdom om, hvordan en iskiosk indrettes, så den sælger. Og havde du en iskiosk selv, ville du vel næppe lade tømreren bestemme teksten på dit skilt på taget og teksterne på dit menukort, vel? Hvorfor er det så lige, du lader programmørerne bestemme det på din hjemmeside?

Jeg håber, du nu er lidt klogere på et af livets store spørgsmål – nemlig: Hvad er søgemaskineoptimering?

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!

• Søgemaskineoptimering
• Twitter
• Facebook

• Feriemail autosvar

Relaterede artikler:

1. Søgemaskineoptimering og meteorologi Topplaceringer i Google – det...
2. Dansk bog om søgemaskineoptimering Den har manglet – den...