Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Google algoritmen afsløret ved et uheld

Sunday, 1. April 2007 - 01:06 af Thomas Rosenstand

Her til morgen er det, som tusinder af søgemaskinespecialister har drømt om i årevis endelig sket! Googles tophemmelige algoritme er ved et uheld blevet afsløret. Konsekvenserne er nærmest uoverskuelige for Google, der nu må genopfinde hele deres system fra grunden. Med den offentliggjorte formel kan enhver professionel søgemaskinespecialist på et øjeblik dechifrere metodikken – og udnytte den. Det betyder, at de relativt få søgemaskinespecialister, der har fået koden udleveret via hemmelige netværk, fuldstændigt frit kan bestemme en hvilken som helst hjemmesides placering på Google.


Hos konkurrenten Yahoo glæder man sig over den fatale brøler, som kan skyldes en tanketorsk hos en højt betroet medarbejder i Googleplex. Lige nu cirkulerer en del rygter på nettet om, hvem den skyldige er. Nogle påstår, det er den kendte Matt Cutts, der i et øjebliks uopmærksomhed gav sin svigermor formlen – og hun efterfølgende gav den til sin 14 år gamle nevø i Arkansas, der solgte den til en reporter for et partoutkort til Disneyland. Andre mener at vide, at det er Larry Page selv, der har lækket formlen, fordi han følte sig kaldet til det.

Præsident George W. Bush holder senere i dag en tale til nationen, hvor han vil redegøre for de konsekvenser, den amerikanske regering vil tage i forhold til den lækkede formel. Politiske kommentatorer forventer, at præsidenten vil forsøge at få Kina til at træde ind med hjælp, da det må formodes, at netop dette land kan censurere hele katastrofen væk med et pennestrøg.

Tilbage står, at Googles magt over internettet er brudt – og at denne magt indtil videre er landet hos de søgemaskinespecialister, der har nået at få kendskab til den hemmelige formel. Denne nye situation – hvor et lille udvalg af søgemaskinespecialisterne i verden har fået ultimativ magt ved et uheld – falder naturligvis den anden af Googles stiftere, Sergey Brin, for brystet. Med udgangspunkt i Googles mantra – “Do no evil” – kontaktede min gamle ven Sergey mig derfor for en time siden og bad mig udføre en vigtig mission: Offentliggørelse af Googles algoritme!

Det er et ærefuldt hverv, som min gamle ven Sergey bad mig udføre. Jeg ringede omgående til en anden gammel ven – nemlig Sergeys partner Larry – for at få bekræftet, at jeg skulle offentliggøre formlen. Han var dog ikke at træffe, hvorfor jeg måtte ty til en anden udvej: Jeg ringede til min gode ven Eric Schmidt, der er Chief Executive Officer i Google, og han mente nok, jeg kunne gøre, som Sergey bad mig om. Derfor bringer vi her – uden yderligere tøven – formlen for Googles metodik:

Google algoritme

Det vil være tydeligt for enhver, der arbejder med søgemaskineoptimering, hvordan denne formel er sprængstof. Nu er den så offentliggjort – og dermed kan enhver benytte den til at få sin hjemmeside placeret som nr. 1 i Google.

Fremtiden? Mit bud er, at Google i løbet af få dage vil omskrive deres systemer, så alle ligger nr. 1 på side 1 i Google. Så får jeg bedre tid til at nyde foråret på min motorcykel. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Rosenstand out!

[tags]Google, SEO, Google Algorithm[/tags]

P.S.: Hvis Google alligevel skulle få lagt en ny algoritme på hurtigt, så du ikke pr. automatik kan bringe din hjemmeside øverst i Google, kan du altid ringe og få hjælp hos os. Jeg har mobilen med på motorcyklen!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Google Trends – en anden vinkel Forleden skrev jeg om de...
  2. Google fødselsdag Hvornår har Google egentlig fødselsdag?...

5 kommentarer

  1.  Effektiv Markedsføring skrev som kommentar:

    God Aprilsnar ;o)

  2.  Salgstræning skrev som kommentar:

    Jeg faldt i med begge ben – der fik du mig godt nok. :)

  3.  trine schack skrev som kommentar:

    HA HA HA, den ultimative nørd Aprilsnar :)

  4.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Jow – jow… Og så er jeg ikke engang selv nørd…

  5.  kontorhotel skrev som kommentar:

    det er fanme sjovt– top humor..

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.

Læsernes tags:

  • algoritme
  • google algoritme
  • algoritmer
  • algoritmer google
  • hvordan skriver man algoritmer