Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Godt nytår

Wednesday, 31. December 2008 - 15:00 af Thomas Rosenstand

Årets sidste dag skal da også bære årets sidste indlæg her på bloggen – sådan må det være. Som de fleste vel har opdaget, har der været dømt julestilhed her på stedet til fordel for det geniale klima i det sydlige Florida. Men selvfølgelig skal der komme en sidste udgydelse i 2008. Du slipper for en lang smøre, for det vigtigste er vel bare et hurtigt tilbageblik og en stribe velmente hilsener til jer.

Farvel til 2008

2008 blev året, hvor vi frasolgte en væsentlig del af vores virksomhed – nemlig reklamebureauet. Vi gjorde det for at få lidt mere tid, og fordi vores hjerte i højere grad ligger online end offline. Det VAR en stor beslutning at “fjerne” en del af virksomheden, der trods alt gav et syvcifret nettooverskud hvert år. Men det var det bedste, vi nogensinde har gjort! Her ca. 9 måneder senere kan vi se, at vi økonomisk ligger endnu bedre end før. Faktisk fik vi en “Triple A” rating for 2. år i træk for 2008 for Concept Interest, så det går nok…

Vores andre virksomheder stortrives også, og vi er – indtil videre – kun positivt påvirkede af den såkaldte krise. Faktisk kan vi fejre nytår med den største ordreportefølje i firmaets historie. 

Her på bloggen har der været mange gode debatter i 2008. Nogle af dem med rigtig mange kommentarer – og tak for dem. Topscoreren på antal kommentarer blev historien om Stein Bagger – skarpt forfulgt af  historien om prisen for et liv. Vi er rigtig glade for den interesse, så mange har vist for indholdet her.

Året har også budt på flere forstærkninger af gode samarbejdsrelationer med kolleger i branchen. Det er relationer, vi sætter meget højt – så tak til jer!

Goddag til 2009

Det nye år vil helt sikkert blive udfordrende for os og for alle andre. Når tiderne bliver lidt skarpere, er det kvalitative og effektive løsninger, der er salg i. Til gengæld får virksomheder med mindre substans det sværere – til gavn og glæde for resten af verden. I vores verden er krisetider (også pseudokrisetider som disse) lig med nye muligheder. Det er de forhåbentlig også for dig?

Vi har travlt på flere fronter med udviklingen af nye forretninger, som det er alt for tidligt at sige noget om endnu. Men det bliver godt! På SEO fronten fortsætter 2009, hvor 2008 slap: Med masser af fart på. Også på kursusfronten kommer der til at ske en masse – jeg er allerede i gang med hele første halvår af 2009 for de kursusudbydere, der udbyder mig.

Sikke en herlig jul

Intet slår at holde juleferien et sted, hvor vejret er mere venligt – f.eks. i det sydlige Florida. Her er passende påklædning bikini eller shorts og t-shirts (bikinien lod jeg Charlotte om…). Her er bare fantastisk – og du skal da lige plages med et par skud fra familiealbummet:

speedbaad-florida

En speedbåd + de skønne vandveje ved Fort Lauderdale + julevejr = Livet er godt!

Charlotte kan mere end at styre et firma - også 26 fods speedbåde styres med hård hånd

Charlotte kan mere end at styre et firma - også 26 fods speedbåde styres med hård hånd

Det er ikke underligt, at den gamle tager på, vel?

Det er ikke underligt, at den gamle tager på, vel?

 

Margaritas, sol, varme og åbne mennesker slår ris a la mande

Charlotte blev udnævnt til “The Margarita Woman” – og jeg gjorde mit bedste for at følge med. Der er noget særligt over en velmikset Margarita indtaget under en palme i 25 graders varme kl. 23 juleaften! Og når det så er omgivet af ekstremt søde og åbne amerikanere, kan I godt beholde ris a la mande for min skyld! Vi mødtes også med Martin Thorborg i Boca Raton, og han var – som sædvanligt – hyggelig og god for flere timers snak.

Nu rækker det vist med familiealbum for denne gang… Om få dage er vi tilbage med skruen i vandet og parate til at møde 2009 for fuld damp. Til nye muligheder, til gamle venskaber og til de nye, vi ikke kender endnu.

Med ønsket om at 2009 må blive et fantastisk år for jer alle, hvor I får, hvad I har fortjent:

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 444 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Nu er der tal på antal søgninger på Google Et lille hurtigt tip til...
  2. Google fødselsdag Hvornår har Google egentlig fødselsdag?...

15 kommentarer

  1.  Claus skrev som kommentar:

    Godt nytår Thomas.
    Ville gerne skrive mere, men står allerede med det ene ben ude af døren :) . Ses i 2009

  2.  Jonas skrev som kommentar:

    Ser sgu’ meget rart ud, minder mig om min jul+nytår i New Zealand/Australien engang, det var også lidt specielt at sidde på stranden i shorts og t-shirt nytårsaften, men uden tvivl noget jeg godt kunne vænne mig til.

    Godt nytår!

  3.  Mikkel Christensen skrev som kommentar:

    Glædeligt nytår … og nu føler vi andre os slet ikke særligt snydt herhjemme i det kolde og rimfrost-dækkede jylland?

    Anyway tak for en information blog, jeg glæder mig til at se hvad du finder på af tossestreger i 2009 :=)

  4.  Leif skrev som kommentar:

    Rigtig godt nytår, Thomas og held og lykke med de “nye/gamle” udfordringer. Det virker som om, at du/I er i stand til at tackle dem fuldt ud i det kommende år :o )

  5.  Kim Andersen skrev som kommentar:

    Rigtig godt nytår Thomas. Håber i har en god ferie derovre i varmen :D

    Glæder mig til at se hvad 2009 byder på her på bloggen…

  6.  Morten skrev som kommentar:

    Øv, hvor tarveligt med de fotos, når man sidder hjemme i kolde, mørke Danmark :-)

  7.  Mikael Rieck skrev som kommentar:

    Spiste du hele den tallerken selv? Imponerende :)

    Rigtig godt nytår herfra.

  8.  Lars Bachmann skrev som kommentar:

    Rigtig godt nytår herfra også.

    Vi var nogle der var spændte på reaktionerne da i valgte at sælge “reklamebureauet” fra, men det lader bestemt til at være den rigtige beslutning.

    Og der er vist ingen tvivl om er der kommer til at ske meget på SEO-fronten her i 2009.

    Med det måltid mad, du skal til at sætte tænderne i på billedet, så må jeg da hellere købe en fedtfattig is til dig?

    Vi snakkes.
    Lars

  9.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Tak alle! Jeg betaler nu prisen for mit vellevned: En ordentlig omgang influenza eller forkølelse eller så’n noget. Og retten på billedet er faktisk bare en forret – nemlig en såkaldt “appetizer sampler”, der reelt er beregnet til én person. Men vi delte den (inden en hovedret)…

  10.  Søren Sprogø skrev som kommentar:

    Godt nytår til jer også!

    Jeg glæder mig til at se hvordan jeres forretning kommer til at udvikle sig i det nye år

  11.  Jacob Kildebogaard skrev som kommentar:

    For at dreje emnet lidt, så har jeg faktisk selv store overvejelser ved at inddrage private billeder mv. i min blog. Som sådan ønsker jeg at holde den helt strømlinet og udelukkende omhandle webanalyse, men jeg kan også fint se at det giver en helt anden nærhed mv., når der er lidt personligt islæt. Hvad er jeres holdning om dette?

    Og nåja, så tror jeg også bare brugerne vil blive for grønne i hovedet. Jeg er lige kommet hjem fra Stranden på Zanzibar, så jeg har nogle dejlige billeder ;-)

    Godt nytår.

  12.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Jacob

    Hvilke overvejelser gør du dig? Hvis du har et ønske om, at din blog skal være 100% strømlinet i forhold til webanalyse, skal du selvfølgelig ikke begynde at hælde feriebilleder i den. Og så alligevel: Det er jo DIN blog, og dermed er det dig, der afgør, hvad den den skal indeholde.

    Det samme er tilfældet her på min blog – det er mig, der afgør, hvad den indeholder. Og denne blog er ikke 100% dedikeret til et emne. Den spreder sig over alt fra politik over mad til online markedsføring. At den så indeholder mere om f.eks. SEO end andre blogs, der kalder sig SEO blogs, er en helt anden sag.

    Men altså… Zanzibar? Du er da NØDT til at dele et billede eller to!

  13.  Jacob Kildebogaard skrev som kommentar:

    Hehe, klart klart. Det var også super dejligt. Jeg har prøvet mig lidt frem og oprettet et indlæg hvor jeg har hældt en masse Zanzibar billeder i. Jeg har valgt billeder som ikke indeholder personer (så min familie ikke skal belastes af min net-aktivitet), og på den måde synes jeg at have ramt et meget godt kompromis :-) (og lidt reklame håber jeg er ok, for det er lækre billeder. Så kan i bare droppe indholdet ;-) :
    http://www.webanalytiker.dk/2009/01/03/webanalyse-2008-historik-og-2009-fremtid/

    Til tider får man da også lyst til at skrive om en skør oplevelse, men der ønsker jeg at holde bloggen renset for dette. Så må jeg lave en ekstra hvis det er. Det kan fx tilføjes at jeg rejse med flere halv liters vand-flasker gennem både lufthavnen i Dar-es-salaam, Adis Ababa og Rom uden at nogle emsige vagter tog dem pga væske. Lidt absurd.

    I øvrigt, så er det på ingen måde kritik af at du har de billeder på, det var et oplæg til debat for at høre hvad folk generelt mener :-)

  14.  Mette Larsen skrev som kommentar:

    Det ser fedt ud i Florida synes jeg. Det ser ud som om I rejser meget. Må jeg spørge dig ligeud om du er rig?

  15.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Hej Mette
    Velkommen her!

    Det var da noget af et spørgsmål. Rig er vel en relativ størrelse? I forhold til f.eks. en gut i Fort Lauderdale der lige har købt en ny båd til 18 millioner $ er jeg ikke rig. Men jeg klarer da dagen og vejen, og jeg skal ikke i banken for at købe ny bil eller motorcykel.

    Rigdom er vel også målbart i livskvalitet? Jeg er sund og rask, min hustru er smuk som bare pokker indvendigt og udvendigt, og jeg er økonomisk uafhængig. Det er alt sammen livskvalitet for mig, og målt med det målebæger er jeg rig – absolut.

    Det er rigtigt, at vi rejser en del. Det er en del af de præmier, vi giver os selv for lange arbejdsuger. Andre køber sommerhus eller avler børn i metermål. I øvrigt var den forrige rejse (til Kina) ren forretning. Men en oplevelse var det da.

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.

Læsernes tags:

  • fort lauderdale billeder