Digital Markedsføring 09
Thomas RosenstandIgen i år er Holstebro rammen om et super arrangement for alle, der har interesse i digital markedsføring – og det er under det betegnende navn “Digital Markedsføring 09″. Som en enkelt eller to sikkert vil huske, havde jeg den store ære at åbne arrangementet tilbage i 2007. Det gik meget godt, og jeg blev inviteret igen i 2008, men da var jeg lige en tur i Kina. Da den smågeniale Ib Potter (en af bagmændene til arrangementet) næsten krævede min tilstedeværelse her i 2009, blev der ballade, for jeg smutter permanent til Florida i overmorgen, og Digital Markedsføring 09 er den 18. november. Men den slags er der da råd for!
Hvad betyder 9.000 kilometer med moderne teknologi?
Ib Potter og jeg holdt et lille krisemøde, og så var det, at vi kom til at tale om, at han jo i den grad har adgang til toppen af poppen, når det handler om tv-studie og den slags. Hvorfor så ikke producere mit indlæg på forhånd, køre det på storskærm (og den ER stor!) og så have mig med live fra Florida via Skype, så jeg kan besvare spørgsmål?
For nu at gøre en lang historie kort: Vi kørte det hele en sen aften i TV2′s studier, og siden har Potter så med vanlig sans for detaljen og ekstreme kvalitetskrav pudset på indlægget. Nå ja – også på en lille “teaser”, som du får lige om lidt.
17 oplæg på seks timer
Tag og gør dig selv en tjeneste: Se at få dig tilmeldt til Digital Markedsføring 09 i Holstebro! 17 oplæg på seks timer i flere spor for en meget lav pris (den afhænger lidt af diverse medlemsskaber etc.). Du får svært ved at finde et lignende arrangement, hvor du kan høste så megen viden og så store mængder inspiration på én dag – og samtidig netværke med alle og enhver, der vil noget online.
Og så til teaseren:
Skal vi ikke ses den 18. november i Holstebro? Du møder op i Nupark – jeg er med på Skype, og jeg skal forsøge at undgå at have alt for mange palmer i baggrunden, der kan sætte fokus på det vejr, du sikkert skal døje med en novemberdag i Danmark
Vær med – du risikerer, at dine konkurrenter er der, og det har du ikke lyst til, at de skal være ene om!
Rosenstand out!
Seneste video fra mig:
Relaterede artikler:
- Udgående link skader, hvis de er til bad neighbourhood? En lille hurtig én en...
- Så kom Pottercut i luften Jeg har fået æren af...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og modtag nyheder gratis:



28. October 2009 - 00:59
Lyder alt for godt – specielt når jeg ved, at jeg går glip af det
Dit eksempel med Vordingborg Køkkenet lever dog muligvis på lånt tid – de skal højst sandsynligt have lavet en gang reputation management fra en større dansk leverandør i den nærmeste fremtid. Men det er så også 120.000 besøgende til siden for sent!
28. October 2009 - 01:09
Et hurtigt kig i SERPS viser, at opgaven er påbegyndt allerede. Men den bliver sej – for når Vordingborg Køkkenet har truffet et valg om at vente 6-7 år på at handle, skal der noget til.
28. October 2009 - 01:23
Kunne være sjovt som case at følge, hvor lang tid det rent faktisk kommer til at tage, før historien er henholdsvis under folden på en standardskærm og derefter helt nede på side to – hvis det lykkes. Det er for ganske nyligt (inden for den sidste måned, så vidt jeg er orienteret), at arbejdet må være påbegyndt.
28. October 2009 - 11:39
Yikes. Fik jo helt pulsen op at køre med den teaser
Gid jeg ikke skulle tale til arrangementet, og bare skulle sidde og suuuuuuge til mig fra alle de andre inspirerende talere og sessioner!
4. November 2009 - 19:56
Fantastisk program Potter og de andre bagmænd har strikket sammen. Man bliver helt stolt af at være fra Holstebro!
Jeg har bl.a. meldt mig på “Sporing af Online Markedsføring” og har store forventninger Søren
5. November 2009 - 11:17
Yikes igen, det må jeg så se om jeg kan leve op til
Det bliver dog meget back-to-basics, og ikke nødvendigvis koncentreret omkring nethandel. Omend alle eksemplerne nok vil komme der fra.
6. November 2009 - 11:26
Den Klassiske Vordingborg Køkken sag, den bliver spændende at følge hvis de er ved at arbejde på det. Det er da godt nok også på tide