Danmark, Danmark – hvad har du gang i?
Thomas RosenstandSå blev det fredag aften, og jeg trænger igen til en pause. Lige nu sidder jeg og sveder over en opgave, hvor vi skal ud på markedet for FMCG (Fast mooving consumer goods) – og deadline for storyboard til film nærmer sig med nærmest gyseragtig fart. Hjernen skal lige vrides en omgang – og så er der jo bloggen.
Sikke en uge. En samling fantaster med Rune Engelbrecht Larsen i spidsen og Politiken i ryggen har bestemt sig for at politianmelde en del medlemmer af Dansk Folkeparti for racisme. Nu er jeg ikke DF’er, men jeg synes nu nok, det ville klæde de virkelighedsberøvede urtetosser at foretage endnu en politianmeldelse – nemlig mod de islamister, der taler nedsættende om danskerne. Men det gør de nok ikke, og for dem er demokrati ikke nær så vigtigt som leflen for det idealiserede. Jeg vil have lov til (og det skal Pia Kjærsgaard også have) at både mene, sige og skrive, at islamiserede samfund og enklaver i vores samfund er underciviliserede. For det er man altså, når man har tvangsægteskaber, omskæringer af piger etc. som en del af hverdagen. Nu har jeg skrevet det, og så kan Rune Engelbrecht Larsen jo passende politianmelde mig også!
Pædagogerne i Århus går i arbejde igen. Måske er det gået op for en del af dem, at de er ofre for propaganda fra bl.a. deres egen fagforening og kriminelle overfaldmænd som Lars Grenaa fra BUPL. Eller de har fået fat i, at det faktisk ER nødvendigt at forvalte vores velstand med tanke på fremtiden. Det nytter jo ikke noget at gøre, som vi plejer: Sætte en socialdemokratisk regering til magten når vi har penge – og så formøbler de hele dynen væk i et orgie af offentlige udgifter. Når kassen så er tom, kan en ny borgerlig regering tage det sure slæb igen – som Fogh har gjort det efter Nyrup Rasmussens katastrofale regeringsperiode. Nuvel – jeg er ikke enig i alle dispositioner, vores regering foretager. Men alternativet er enten Helle Thorning eller Marianne Jelved. Begge er rædselsfulde – men tanken om Jelved som statsminister er direkte mareridtsagtig.
Hos JP har Harald Kvist skrevet en lille og yderst sand observation, som jeg hermed citerer med behørig kildeangivelse: Rådhusuret i Århus er blevet malet rødt af politiske grunde. Skatteborgerne har betalt for en rensning. Jeg undrer mig over logikken i, at folk, der er imod kommunale besparelser, påfører kommunen udgifter. Min konklusion: Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.
At kæden er hoppet helt af for de utilfredse, kan du få lidt baggrund om hos JP her
Og så kan jeg vist lige klare et par timer mere med tekstforfatning og storyboard
[tags]Racisme, pædagoger, strejke, Helle Thorning, Marianne Jelved[/tags]
Seneste video fra mig:
Relaterede artikler:
- Blogging på en solskinsdag Nøøøiiijj! Sikke en lørdag! For...
- Hellere en kæp i øret næste gang! Onde tunger blandt det køn,...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her - og modtag nyheder gratis:



7. October 2006 - 18:14
Hold kæft hvor jeg nyder at læse din blog! Jeg kan godt lide de fleste af dine holdninger, men ikke dem alle. Men jeg sidder og klukker af hygge over din brug af det danske sprog. Du skriver fantastisk og meget, meget ligefremt. Det er fedt, at du tør.
Den der numse du viser frem? Hvor kan man møde hende?
Keep blogging – og vær lige lidt mindre til højre, du!
7. October 2006 - 18:19
Tak for det! Og jeg nyder da, at du besøger bloggen her, selv om jeg ikke kender dig.
Jeg ved ikke, hvor man kan møde hende. Og skal jeg være helt ærlig, gør det heller ikke så meget, for jeg har giftet mig til en endnu bedre numse!
Mindre til højre? Nix! Jo mere jeg oplever i verden – jo mere højreorienteret bliver jeg. Og her er fedt – herovre til højre!
9. October 2006 - 14:25
Du er naturligvis i din gode ret til at være rundt regnet så langt til højre som du overhovedet har lyst til… og naturligvis har du lov til at ytre dig (stort set) som du har lyst til.
Men du får godt nok skudt med spredhagl i dit indlæg denne gang. Personligt kunne jeg ikke drømme om at læse Jyllands-Komposten, bortset fra hvis det er den eneste avis i gaten…
Til gengæld læser jeg koncernens anden morgenavis med forholdsvis stor tilfredshed.Men ikke desto mindre har jeg haft fornøjelse af en del af dine indlæg.
Men du skal bare overveje din mission med denne side… For hvis stilen i overvejende grad bliver som dette indlæg (virkelighedsberøvede urtetosser, Nyrup Rasmussens katastrofale regeringsperiode etc.) så tror jeg i længden ikke, jeg gider at hænge på, og så tror jeg også at at du vil ende med en menighed der bifalder dine angreb og spydigheder, og det vil nok ikke give dig meget feed-back.
Jeg har faktisk i en længere periode haft stor respekt for dine faglige indlæg – og faktisk også ladet mig inspirere af flere af dem. Sååå hvis min 25 øre er ved at være brugt, vil jeg bare foreslå at du overvejer din mission med denne side, og tilpasser din sprogbrug, så du ikke skræmmer dem væk som ikke er enige. Det er fint for mig at vi ikke sætter vores kryds samme sted hvert 4. år, men man kan jo udbrede budskabet på forkellige måder.
9. October 2006 - 15:20
tak for dit input. Nu kunne jeg ikke drømme om at modere mine indlæg for at tœkkes nogen, men din pointe med selve missionen for denne blog giver mig anledning til eftertanke. Jeg har jœvnligt noget, jeg gerne vil af med, men måske skulle jeg overveje en personlig blog, hvor jeg kan hœlde skarntydesaft ud over dem, jeg er uenig med… Jeg vil overveje det. Tak for de pœne ord! Hœng du bare på her – selvom du lœser Politiken. Du kan måske omvendes
9. October 2006 - 18:23
‘Nu kunne jeg ikke drømme om at modere mine indlæg for at tœkkes nogen, men din pointe med selve missionen for denne blog giver mig anledning til eftertanke’.
Og det er netop det, der er så fedt ved dig! At du faktisk evner at indgå i dialogen og kan kigge objektivt på dig selv.
Selfølgelig skal man ikke ‘brænde inde’ med noget…det er det med ytringsfriheden. Og evnen til at tage til efterretning og -tanke…det skaber en dygtig del af demokratiet.
Det tjener naturligvis heller ikke noget formål, at gentage sig selv i uendelighed, men så længe dine indlæg spejler det der rør sig i samfundet omkring os, så er det vel OK, at give sit besyv med. Det handler jo dybest set også om at ‘få luft’, når verden bliver lidt for broget!
Og jeg ville personligt blive ked af, hvis du lavede en personlig blog, for jeg finder stor glæde ved dine indlæg. Og så’rn er det bare
9. October 2006 - 19:57
Tak, tak og tak! Jeg forstår godt pointen fra Jes, for hvad er egentlig denne blogs mission? Oprindeligt var (og er) det at tegne et billede af den verden, vi lever i her i bureauet – på godt og ondt. Og verden omkring os påvirker jo i høj grad den lille biotop, vi er i her i Ladelund.
Den seneste tids tildragelser i landet har tændt mig – jeg KAN være letantændelig, hvilket bl.a. faldskærmsmiljøet led under nogle år i sin tid. Men skal jeg være objektiv, må jeg jo indrømme, at jeg sagtens kan formidle min holdning om intelligensniveauet hos BUPL, Jelved m.fl. uden at kalde dem for tosser. Faktisk er de jo selv de bedste til at dokumentere og promovere deres egen åndelige habitus (Ups… nu var den der igen).
Da denne blog også er firmaets blog, skylder jeg vel både læsere, kolleger og mig selv at være lidt mindre farverig, når det handler om politik. Men jeg lover, at mine meninger og holdninger fortsat vil være at læse for enhver, der har IQ til at tolke. Og det ved jeg jo, du har til fulde.
Nu har jeg siddet i bilen på vej hjem fra et møde og tænkt over indlægget fra Jes, og selvfølgelig har han ret i, at jeg ikke vil kunne fastholde f.eks. ham som læser, hvis jeg omtaler Nyrups katastrofale regeringsperiode. Jes arbejder i en faglig organisation, og det er fair nok, at det skurrer mod hans overbevisninger.
Til gengæld er jeg rygende uenig i, at kun åndsfæller læser denne og alle mulige andre blogs. Der er hundredvis af danske blogs, hvor debatten kører mellem bloggeren og dem, der er uenige. Så man kan såmænd sagtens læse blogs, der er skrevet af mennesker, man er uenig med. Faktisk er det – efter min beskedne overbevisning – sådan, man bliver klogere.
Jeg har smidt en afstemning på i højre side – og jeg vil da opfordre alle til at byde ind på den. Så bliver JEG nemlig en del klogere, og måske vil jeg – trods det oplyste enevælde på denne blog – ligefrem tage hensyn til resultatet.
Nemlig!
10. October 2006 - 14:20
Dejligt at opleve at eftertænksomheden… Jeg kender så udmærket det med letantændeligheden.
Det er noget jeg selv har arbejdet en del med – at skrive med gløden i fuldt blus. Men så redigere før “afsendelse” med lidt mere eftertænksomhed.
Men jeg anerkender at det bliver mere kedeligt og rugbrødsdansk. Men det er måske fornuftigt nok at overveje om det er lige den sag man vil op i det røde felt på…
Og nej, min arbejdsplads’ holdning er ikke pro-Nyrup, tværtimod, den støtter så afgjort den sidende regering (hvis du har googlet mig, må du hellere finde de nyeste hits
). Jeg er derfor ganske vant til at omgås mennesker med både holdninger som dine, og holdninger lidt til venstre for Nyrup.
Så mit input gik mest på at jeg ikke brød mig om de meget ladede udtryk. Specielt tændte jeg af på antydningen af visse stoffers inflydelse på vurderingsevnen hos “modstandere”, og så er jeg også lidt usikker på hvilke elementer i Nyrup-regeringens politik du omtalte som katastrofal – for de fleste anerkender vel at den danske økonomi fik det bedre i den periode. Det ville passe bedre ind i mit virkelighedsbillede, hvis det var Anker Jørgensens regeringsperiode du havde omtalt så kraftigt… for det var der vi nød udsigten over afgrunden.
Men jeg er enig i at man ikke behøver at være enig for at kunne få udbytte af at læse hinandens holdninger, modstand og udfordringer er fine, men jeg gider ikke læse mudderkastning.
10. October 2006 - 14:44
Urtetosser i min verden: Økologer, der foretrækker urter frem for en god bøf. Jeg tænkte faktisk ikke på de mere brunlige urter i den forbindelse
Jooo – økonomien fik det da lidt bedre under Nyrup. Jeg tænkte mere på sagen om Rusdhie (staves det sådan?), efterlønnen osv. Men generelt er jeg bare god til at være anti-socialdemokrat, når jeg er i det hjørne.