Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Hvad er crawl, indeksering og ranking?

Wednesday, 21. November 2007 - 22:20 af Thomas Rosenstand

Onsdag aften havde jeg fornøjelsen at undervise 33 særdeles opvakte fynboer udi søgemaskineoptimeringens ædle håndværk. På et tidspunkt hen mod slutningen af undervisningen, var der en køn ung pige på forreste række, der spurgte mig, om jeg ikke lige kunne definere, hvad crawling, indeksering og ranking egentlig er for nogle størrelser?

Det var fem minutter før klokken blev 21, og kurset skulle slutte. Jeg havde på det tidspunkt været i gang med møder siden kl. 8.30 om morgenen (og det er altså umådeligt tidligt i det Rosenstandske univers!), og jeg begyndte at ane konturerne af tunnelsyn. Lige da ungmøen havde stillet sit spørgsmål, kom der et lys i den begyndende tunnel, og jeg fik en ide til at visualisere, hvad det er, Google gør, når den gør noget.

Jeg svarede hende – ordret således: “Forestil dig, at jeg beføler dig fra top til tå – grundigt. Når jeg er færdig med at beføle dig, beskriver jeg alt, hvad jeg har mærket – lige så grundigt. Bagefter sammenligner jeg dig med de andre piger, jeg har befølt og befamlet – og udpeger den, jeg vurderer som den mest interessante”. Nu var der nogle, der begyndte at se lidt fjumsede ud i hovedet. Jeg sluttede med at sige: “Da jeg befølte dig, crawlede jeg dig. Da jeg beskrev dig, indekserede jeg dig, Da jeg udpegde den mest interessante, rankede jeg dig”.

Og så lo de godt nok. Men budskabet blev forstået…

Rosenstand out!


Seneste video fra mig:
Bookmark og del som du vil:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • E-mail this story to a friend!
  • TwitThis

Relaterede artikler:

  1. Google crawl, indeksering og ranking – Google på steroider? I fredags oplevede jeg...
  2. Google Sitelinks – Hvad er nu det? I dag sendte jeg...

8 kommentarer

  1.  Thomas Justesen skrev som kommentar:

    Nu forstår jeg også meget bedre budskabet :-)

  2.  Potter skrev som kommentar:

    Nu kan jeg da slet ikke vente og glæder mig vildt til at opleve dig i Holstebro til december. Hvordan vil du foklare Universal Search med kvinde analogier?

    Kom så ikke og sig SEO ikke er sexet… ;)

  3.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Nu er det jo ikke mig, der skal undervise i SEO i Holstebro – men det ka’ da hænde, jeg kan komme op med en analogi over Universal Search og det smukke køn. Jeg mener – det er jo noget visuelt, der blandes med med det mere tørre stof. Og noget bevæger sig. Og …. Nej – du må vente!

  4.  Tommy skrev som kommentar:

    Hvem der bare var en søgemaskine :o )

  5.  Michael Rosenstand skrev som kommentar:

    Kære onkel – tag en kiks og tør dine øjne – 08.30 er IKKE tidligt i det Rosenstandske univers. Jeg står op kl. 05.30 hver morgen og kører mod Kolding kl. 06.15 – og nej, jeg går ikke i seng kl. 22(som jeg nok burde…) Så du må bare ud og barbere dit grå skæg og komme tilbage op i sadlen :-P

  6.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Når du når en 70 timers arbejdsuge, må du drille din onkel (som i øvrigt IKKE har gråt skæg, snotnæse). Indtil da må du tie ;-)

  7.  Joakim skrev som kommentar:

    Haha, fed analogi. Måske jeg skulle prøve med den forklaring til min kæreste næste gang jeg sidder med optimeringen.

    Det bliver dog nok lidt for slimet til et kursus hvis du skal forklare en konvertering på samme måde…..

  8.  Anders Thiim skrev som kommentar:

    Sex sælger – og hjælper også på forståelsen i denne sammenhæng. :)

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.