Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Bombeangreb mod George Bush afværget

Friday, 25. January 2008 - 20:58 af Thomas Rosenstand

Bombeangreb mod George W. Bush – i dag er det præcist et år siden, at Google meldte ud, at de havde demonteret muligheden for linkbombs. Og dermed også det langvarige bombeangreb mod George W. Bush, der returnerede hans biografi som resultat nr. 1 i Google på søgningen “miserable failure”.

Der var mange andre Google bombs – f.eks. ordet “liar”, der gav Tony Blair som resultat.

Er bomben ikke demonteret? Kan det ikke længere lade sig gøre at fremprovokere et bestemt resultat i Google med links med rigtig ankertekst? Svaret er klart og kort: Nej – bomben er ikke demonteret, og det er stadig muligt at få en side til at ranke på en søgning, der udelukkende findes i ankertekster i links ubow.jpgdefra.

Der er ingen tvivl om, at den påståede demontering er et handjob fra Googles side – muligvis støttet algoritmisk til en vis grænse. Du kan prøve det selv: Find et ord, der ikke returnerer ét eneste resultat på Google. Lav nogle links – 2-4 er nok – fra andre hjemmesider til din hjemmeside med præcist dette ord som ankertekst. Vent nogle dage og voila: Du er synlig med din hjemmeside på det ord, der ikke findes.

Muligvis ikke en stor Google bomb – men en bette kineser er det da ;-)

Tillykke med årsdagen alligevel, Google!

Rosenstand out!

Om forfatteren

Thomas Rosenstand har skrevet 447 artikler på denne blog.

Tak fordi du læste med så langt - jeg er glad for, du kiggede forbi her!


Seneste video fra mig:

Relaterede artikler:

  1. Google Sitelinks – Hvad er nu det? I dag sendte jeg en...
  2. Hvordan ser Google din hjemmeside? En lille hurtig her fra...

3 kommentarer

  1.  Vadskær skrev som kommentar:

    Det virker stadig:
    http://blog.v4d5.net/vis.php?titel=God+jul+J%F8rgen+Poulsen&id=16
    og beviset (omend ikke helt i top)
    http://www.google.dk/search?hl=da&q=gr%C3%A5dighed&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

    Nå – og lad os så høre, Rosenstand. Virkede din yderst kreative titel på dette indlæg?

  2.  Thomas Rosenstand skrev som kommentar:

    Alt er relativt, Vaks. Med det relativt sene tidpunkt for udgivelsen i betragtning vil jeg sige, at det skam virkede: 3.456 unikke i skrivende stund på artiklen.

    Nogle læser også, hvad der popper op i weekenden på blogbot og overskrift.dk etc…

  3.  Morten skrev som kommentar:

    Alt er relativt -undtagen uendeligheden, Rosenstand.

    Ja – nu kender jeg jo selvsagt ikke dine normale besøgstal, men lige denne overskrift vil jo nok hive en masse ind fra blogbot, overskrift.dk m.m., så det er da vist meget tilfredsstillende.

Læg en kommentar

Bemærk: Alle kommentarer skal godkendes og kan ikke ses af andre end dig selv, før de er godkendte. Naturligvis accepterer vi ikke anonyme kommentarer, men du kan bede os fjerne dit navn og erstatte det med et synonym. Vi skal bare vide, hvem du er. Glem fake mailadresser - din kommentar ryger direkte i spamfilteret, hvis du ikke er parat til at stå ved, hvad du skriver! Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer.