Vi kender dem alle sammen. De kommer i vores indbakke fra venner, familie og fra mennesker, vi aldrig har hørt om. Indholdet varierer fra lettere tåbeligt over stupidt, fra smålummert til stinkende vammelt. Jeg plejer at slette dem. Men i dag gjorde jeg en undtagelse!
I dag fik jeg så en mail fra min kones søster – det må vel være min svigerinde. Hun er et højt begavet menneske i en lederstilling, så jeg tænkte, at jeg ville ofre hendes mail et par sekunder. Det blev til mere, for indholdet sidder lige i øjet! Jeg kluklo over den, for er der noget, der forarger mig, er det den ekstreme overbeskyttelse, som mange velmenende forældre udsætter deres børn for. Og endnu værre: Når staten udsætter os alle for overbeskyttelse.

Måske kender du den allerede, men så må du bare springe den over:

---

Folk over 25 burde være døde! Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40′erne, 50′erne, 60′erne, 70´erne, ja til og med tidligt i 80′erne ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm. Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel! Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege.

Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det. Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken, bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – ingen mobiltelefon. Utænkeligt! Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe – i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surroundsound, mobiltelefoner, hjemme-PC’er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden – kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det. Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen. Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes ‘er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

---

Ikke helt dum, vel?
Seneste video fra mig:

• Salgstricks på københavnsk

Relaterede artikler:

1. Hvad er crawl, indeksering og ranking? Onsdag aften havde jeg fornøjelsen...
2. Tak til alle – tror jeg nok Jeg fik for lidt siden...