Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

2008 – Udvikling og mere udvikling

Sunday, 30. December 2007 - 17:07 af Thomas Rosenstand

Nu er der ikke meget tilbage af 2007, og jeg har jo allerede gjort min borgerpligt og skrevet lidt om det år her: 2007 – det vilde år. At se tilbage har jeg aldrig dyrket særligt meget, og faktisk er jeg næsten religiøs på det område. Jeg sværger til den livsfilosofi, der ligger i en af Supertramps tekster fra 70′erne i sangen “Goodbye Stranger”, hvor det hedder: “I’ll never look behind me – my troubles will be few”. Den kan jeg godt lide, så lad os kigge lidt ind i 2008 i stedet!

Læs resten af historien »

Præster og håndtryk til kvindelige præster

Thursday, 27. December 2007 - 21:25 af Thomas Rosenstand

Lad mig starte med at advare dig. Hvis du nemt bliver stødt over kritik af kirke og religion, skal du ikke læse videre her. Slet ikke! Så er du advaret…

Hvis du kender mig, ved du, at jeg betragter enhver religion som forbandelser over menneskeheden. Ingen nævnt – ingen glemt. Jeg er derfor ikke medlem af folkekirken, lige som jeg heller ikke er medlem af Haverslev Idrætsforening. Folkekirken er valgt fra, fordi jeg ikke er kristen – idrætsforeningen er valgt fra, fordi jeg ikke dyrker nogen idræt, de tilbyder.

Læs resten af historien »

Hjemmesideoptimering – eller hjemmeside optimering?

Thursday, 27. December 2007 - 18:00 af Thomas Rosenstand

For 117. gang fik jeg i dag det store spørgsmål fra en noget pikeret direktør i en større dansk virksomhed – og det er et spørgsmål, jeg virkelig må have hørt mindst 116. gange før i forskellige variationer. Jeg har hørt det i flere år, på flere sprog og i forskellige fora. Men grundspørgsmålet er det samme altid:

“Hvorfor er mit voldsomt dyre CMS og min hjemmeside ikke optimeret fra starten? Hvorfor skal jeg overhovedet tænke på hjemmeside optimering?”

Det er et godt spørgsmål, og jeg kan sagtens besvare det – men ikke tilfredsstillende for spørgeren.

Læs resten af historien »

2007 – Det vilde år

Wednesday, 26. December 2007 - 16:20 af Thomas Rosenstand

Med fem dage tilbage af den samling af måneder, uger og dage, der er døbt 2007, er det vel på sin plads at tage et tilbageblik eller to på året, som det gik for os. Det er i alle fald det, jeg gør nu. Ikke så detaljeret, at det bliver kedeligt – og forhåbentlig ikke så overfladisk, at det bliver ligegyldigt.

2007 blev ikke året, hvor vi opfandt den vanddrevne bilmotor. Det blev heller ikke året, hvor det lykkedes os at finde svaret på gåden om kvinder. Men ser vi bort fra disse to eklatante fiaskoer, blev 2007 vel nærmest et jubelår for Concept Interest. Og det er i grunden ikke så ringe endda.

Læs resten af historien »

Blev det ikke jul lige før?

Sunday, 23. December 2007 - 21:57 af Thomas Rosenstand

Julefreden har sænket sig nogle dage over det lille bureau – og den gamle har fået arbejdsro til at pusle lidt med hængepartierne. De fleste Conceptere møder ind på arbejde mellem jul og nytår, for travlt – DET er der. Men lige nu og her vil jeg lukke bloggen af inden juleaften med en lille videohilsen. Jeg har indsat en video, som er beregnet til at sprede lidt glæde. Jeg er jo ikke julemand – var egentlig helst fri for den højtid – men det skal nu ikke forhindre mig i at ønske alle læsere en rigtig glædelig jul med et fornøjeligt klip, som i alle fald giver mig det gode humør:

[youtube ui_NXHB4gqE]

Altså… Pingviner er for fede. Glem ikke at se “Surf’s up” i biografen. Jeg så den i Californien i foråret – den bliver man glad af at se!

Så altså… Hmm-hmm…. host….: GOD JUL!

Rosenstand out!

P.S.: Nå ja – der er jo altid min hemmelige opskrift på det gode humør. Jeg har delt den med jer før – og nu gør jeg det så igen. Hør den – højt – og nyd filmen imens. Det slår altså Fontex med mange længder!

[youtube RY_NQZyBc3g]