Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Berigtigelse vedrørende webprogrammører

Friday, 31. August 2007 - 22:43 af Thomas Rosenstand

For et par uger siden skrev jeg et indlæg om “Internettet som teenager“, og det gav en del kommentarer. Men kommentarerne var intet at regne i forhold til den storm af mails og breve, jeg fik fra webprogrammører over det ganske land. Jeg skal undlade at citere alle de mange breve – blot konstatere, at samtlige webprogrammører skrev til mig, at de havde læst artiklen adskillige gange og forstået den.

For at bevise, at jeg har uret – og at programmørerne dermed har ret – har de sendt mig en række billeder, der klart og utvetydigt viser, at webprogrammører godt kan bygge! Jeg vil ile direkte videre til at bringe dokumentationen uden at falde hen i meditative tanker over, hvorfor det hele pludselig kom til at handle om at bygge og ikke om at programmere. For det kan da ikke tænkes, at min lille lignelse i artiklen er taget bogstaveligt? Vel? Nej….?

Læs resten af historien »

Endelig kan vi bygge

Thursday, 30. August 2007 - 00:35 af Thomas Rosenstand

At det går godt i Danmark, er der vist ingen, der er i tvivl om. Det kan måles på mange parametre, og vi har her i butikken stiftet bekendtskab med en mindre videnskabelig metode til måling af “Her går det godt”. Vi har i næsten et år villet bygge til her, så Concepterne kan få bedre plads og mere luksus. Til det formål har vi hyret Danmarks bedste byggerådgiver, og de har kæmpet en brav kamp i et års tid for at samle en trup af håndværksfirmaer. Nu er det endelig lykkedes, og på mandag går det løs!

Vi får bedre velfærdsfaciliteter med kantine og køkken samt et toilet med bad mere. Så kan Concepterne både få input, output og hygiejnen på plads. Mon ikke lige vi glæder os!

Dette bliver en kort posting, for det har været en hård dag. Midt i al travlheden har vi skiftet fire af de ældste computere ud til fire nye monstermaskiner. Vi havde hyret en gut til at fikse det, men det trækker alligevel tænder ud, når der skal installeres Creative Suite og en masse andre programmer på hver maskine. Nu kan drengene og pigerne arbejde dobbelt så hurtigt med State-of-the-art maskiner med heftige dobbeltprocessorer og mere RAM end jeg har lyst til at tænke på (RAM er altså dyrt…). Nye faciliteter – nye maskiner… De Conceptere er altså lidt forkælede, men de har faktisk fortjent det! Der blev nu ikke nogen ny maskine til mig i denne omgang – mon der ligger et eller andet signal i det?

I websnedkeriet er det også gået stærkt de seneste dage: Vi har nået at sætte nogle psykologer online, bygget nyt website til IT organisationen ISACA og bragt Middelfart Sparekasses direktør ud i bloguniverset. Ikke mindre end to kontorhoteller i København og omegn har fået nye websites fra vores hånd: Kontorhotel Brinkoffices og Kontorhotel Sinoofficehotel. Og der er en hel del spændende websites i ovnen… Vi keder os altså ikke!

Rosenstand out!

Mon ikke skråen blev vendt hos VW i Wolfsburg?

Saturday, 25. August 2007 - 16:16 af Thomas Rosenstand

Af og til gør selv de store reklamekøbere noget, der ikke forventes af dem. Der var jo DSB, der lod sig overtale til at bruge en dukke med lilla hår som brand. Og Danske Bank med en sød pige, der dansede i en baggård i København – i øvrigt i baggården hvor CBB Mobil dengang hørte til.

Nu har også mastodonten i Wolfsburg ladet sig overtale til lidt af det skæve – og med et vist held. Fra samme firma der har bygget fars Touareg er der undsluppet tre virale film, der promoverer den nye VW Golf GTI Turbo. Det er en lille sæbekassebil – men sikke en sæbekasse! Og prisen på 400.000 kr. er der ikke noget at sige til – målt efter danske forhold.

Videoerne er ret fede – noget anderledes og med en humor, man ikke normalt forbinder med en tysk afsender. Derfor vil jeg da lige dele dem med dig på en lørdag, der igen går op i arbejde. God fornøjelse!

 

[youtube cv157ZIInUk]

[youtube xCIF6JF1O5U]

[youtube 0I0WfnhVs2s]

Rosenstand out!

[tags]VW, reklame, youtube[/tags]

Foredrag og konferencer – et sikkert tegn på efterår

Friday, 24. August 2007 - 22:37 af Thomas Rosenstand

De, der kender mig, ved, at jeg bestemt ikke er bygget til hverken efterår eller vinter. Og dermed er jeg sikkert slet ikke egnet til at bo i Danmark, hvor 10 måneder af året går med netop de to årstider. Men det er nu engang sådan, det er – og så må man jo jo få det bedste ud af det. Et sikkert tegn på at sommeren er ved at være ovre, er de mange konferencer og arrangementer, der nu pludselig begynder at fylde i kalenderen igen.

Netop nu er der Search Engine Strategies konference henne i San Jose, Ca. Og derefter kommer de som perler på en snor hen over efteråret og vinteren. Jeg vil bl.a. fremhæve SMX i Stockholm i slutningen af oktober – se mere om det her: SMX Stockholm.

Jeg skal selv tale ved foreløbigt tre arrangementer i den kommende måneds tid (godt og vel). I begyndelsen af september skal jeg “forelæse” ved et lukket arrangement i Indenrigsministeriet, hvor statsforvaltningens webredaktører skal lære at tænke i synlighed i søgemaskiner. Mon min tidligere provokation med indlægget om offentlige hjemmesider i Google har skubbet lidt…?

Nogle dage senere er det cremen af den nordjyske hjernemasse, der skal lære om E-handel, når jeg skal underholde 120 studerende om det, jeg brænder for ved at arrangement i Hjørring.

Det er to lukkede arrangementer – men det tredie vil jeg bestemt anbefale dig at se nærmere på. Den 5. oktober afvikler Teknologisk Institut og Dansk Marketing Forum konferencen “MedieUpdate 2007″ i København. Her skal jeg tale på det spor, der handler om “Udnyttelse af hjemmesidens potentiale” – i øvrigt sammen med Martin Thorborg. Andre talere er bl.a. Anne Kirah, Patrick Damsted og James Cherkoff. Se mere – og husk at tilmelde dig – her: MedieUpdate 2007.

Rosenstand out!

[tags]Foredrag, SEO, SMX[/tags]

Sæt dit firma på landkortet – bogstaveligt talt

Wednesday, 22. August 2007 - 23:08 af Thomas Rosenstand

Du kender sikkert Google Maps? Hvis du ikke gør, er det på høje tid, du stifter bekendtskab med et værktøj og et legetøj, der nemt kan sluge lidt tid. Google Maps er landkort, rutevejledning, luftfoto og meget, meget mere. Og nu er der kommet en feature til Danmark, som har været kendt et stykke tid i bl.a. USA: Virksomhedsoplysninger direkte på Google Maps.

Det er en fin mulighed for at profilere din virksomhed på et system, der har millioner af daglige brugere – og det er gratis. Du kan anføre dine kompetencer, vedhæfte billeder, priser, tilbud og meget mere. Jeg anbefaler, at du gør det! Nu!

Hvis du kigger efter os på Google Maps, kigger du i skrivende stund forgæves, for der går lidt tid, inden Google opdaterer til den store og forcromede profil. Indtil da kan du se lidt her >>

Tag dig en tur i verden eller se lidt om Aalborg på Google Maps. Lav dine egne kort – del dem med andre. Så er der vist lidt til de lange mørke sommeraftener…

Link til oprettelse af firmaoplysninger: http://www.google.dk/local/add Du skal selvfølgelig have en Google konto – og den er jo også gratis. Så med ordene fra en navnebroder i korte bukser og gennemsvedt tropeskjorte: Sæt i gang!

Rosenstand out!

[tags]Google Maps, Google, Reklame[/tags]