Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

En weblog går i dvale

Wednesday, 30. May 2007 - 09:57 af Thomas Rosenstand

Så er det tid – denne weblog går i dvale de næste tre uger. Jeg tager torsdag morgen tidligt (uhyggeligt tidligt) afsted til USA, og jeg er ikke tilbage før den 20. juni. Som bagage har jeg naturligvis solbriller, skiftetøj og min yndlingshustru. Vores venner fra den store by er ved at rykke ind her, og så må de have rollen som far og mor for hund og kat, gartner for drivhuset og græsplænen, som jeg igen i år har dummet mig med (God gødning medfører hidsig vækst…).

Det kan da være, jeg kan finde på at droppe en linie eller to via min PDA ovre fra det store iskageland – men regn ikke med det. Jeg vil helt sikkert tjekke, om der er kommentarer, der skal godkendes. Resten af firmaet her tager de dygtige Conceptere sig af.

Med et fromt ønske om godt vejr til jer vil jeg nu mentalt indstille mig på store biler, enorme måltider, vidunderligt gæstfrie amerikanere, frække delfiner og et ikke nærmere defineret tab ved de grønne borde i Las Vegas.

Delfin

Rosenstand out!

Google er med dig 24/7

Monday, 28. May 2007 - 22:48 af Thomas Rosenstand

Jeg faldt over en ret sjov video fra den franske blog Googlinside.com som har en ret alternativ vision om “din egen private Google-mand”, som tager sig af lidt mere, end godt er i dit liv. Mareridt eller fremtidsversion? Døm selv: Google i dit liv

Webbureauer svigter både etik og kunder

Sunday, 27. May 2007 - 21:29 af Thomas Rosenstand

Der er en gammel talemåde, der siger noget i stil med: “Erkendelse af egen uvidenhed er indgangen til visdommens tempel”. Jeg ved ikke helt, hvor det stammer fra, men det lyder, som om det kommer fra Østen. Talemåden kom jeg til at tænke på forleden, da en meget venlig mand kontaktede os på anbefaling fra en af vores kunder. Hans problem var, at han havde en netbutik, der ikke solgte noget og ikke kunne findes i søgemaskinerne. Jeg tog et møde med manden, og der fik jeg en historie, der både forargede mig og gav mig stof til eftertanke.

Læs resten af historien »

Offentlige hjemmesider og synlighed i søgemaskiner

Friday, 25. May 2007 - 02:10 af Thomas Rosenstand

Torsdag var jeg hyret af et dansk CMS firma – Webtop – som foredragsholder ved et stort seminar, som de afholdt for deres kunder. Mit foredrag handlede om søgemaskineoptimering og generel synlighed i søgemaskiner. Flertallet af deltagerne repræsenterede offentlige institutioner som f.eks. Beredskabsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, DSB og en række af de nye og større kommuner. Et ret interessant publikum at være kommerciel overfor. Lidt small talk med nogle af deltagerne og køreturen hjem fra Middelfart – hvor seminaret fandt sted – satte nogle tanker i gang hos mig om begreber som “oplysningsret” og “oplysningspligt”.

Læs resten af historien »

Nedtælling til optankning

Friday, 18. May 2007 - 22:51 af Thomas Rosenstand

13 dage eller 312 timer. Så kort tid er der tilbage, før jeg tager min hustru under den ene arm og kufferterne under den anden og drager tre uger til USA. 99% af turen er rendyrket ferie – og vi er ret enige om, at vi fortjener den. Det er første gang siden 1998, at vi tager mere end to ugers ferie, og da vi begge har arbejdet lidt mere end 37 timer ugentligt de sidste mange år, er det vel OK at tage lidt revanche nu. Vi rekognoscerede lidt sidste år – og i år snupper vi så nogle repriser og en hel del nyt.

Læs resten af historien »

Læsernes tags:

  • er outlet i las vegas billigere end californien
  • svøm med delfiner i san diego
  • svømme med delfiner i san diego