Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Tyveri er også forbudt på internettet!

Saturday, 28. October 2006 - 17:18 af Thomas Rosenstand

Der er en underlig mekanisme, der træder i funktion hos en hel del mennesker, når der skal skrives tekster til en hjemmeside. Den mekanisme gør, at selv pæne og ordentlige mennesker transformeres til gemene tyveknægte, der – fuldstændigt mod bedre vidende – stjæler andre menneskers arbejde.

Når jeg vælger at skrive om netop dette emne, skyldes det, at Concept Interest mindst en gang månedligt er udsat for tyveri. I nogle ganske få tilfælde er tyvene uvidende om, at de overtræder dansk lovgivning, men i flertallet af tilfældene ved de udmærket, hvad de har “gang i”.

Læs resten af historien »

Hej reklamebureau! Hvad koster en reklame?

Wednesday, 25. October 2006 - 20:14 af Thomas Rosenstand

Jeg har lyst til at dele nogle få af de mere spøjse henvendelser, vi får her i bureauet med jer. Det er ikke for at pege fingre – det er bare ganske morsomt. Når vi ligger så højt placeret i Google på alle væsentlige søgeord i vores branche, som vi gør, giver det – foruden alle de gode henvendelser – også en hel del, der spænder fra sjove til nærmest småtumpede.

Jeg har tilladt mig at ændre navnene, men indholdet og dialogen er 100% ægte. Så kan du jo grine med – eller ryste lidt på hovedet.

Læs resten af historien »

Qtek S200 SmartPhone sælges

Saturday, 14. October 2006 - 22:59 af Thomas Rosenstand

Måske er der nogen blandt læserne, der kunne tænke sig en Qtek S200 SmartPhone til en rigtig røverpris? Nu har jeg jo fået min nye, så… S200 er 6-7 måneder gammel og komplet med lader, software, PC kabel, manual osv. Den ser ud som ny. Markedsprisen uden abonnement er ca. 4.000 kr. Du kan købe min for 2.000 kr. inkl. moms. Læs om S200 her.

Telefonen er med engelsk Windows Mobile – og som du nok kan regne ud på baggrund af prisen: Ingen support etc. fra os.

Giv lyd, hvis du skal have den – du kan kontakte os her: Tlf. 70 27 14 40 hverdage mellem 9.00 og 17.00.

Læs resten af historien »

Kunne du tænke dig, at jeg vidste, hvor du kommer fra?

Saturday, 14. October 2006 - 01:06 af Thomas Rosenstand

Forestil dig, at du er på udkig efter en ny barbermaskine. Du søger efter sådan en fyr på Google, og du får adskillige muligheder. Du vælger først at besøge “Bents Barbermaskiner”, og her kigger du på en Panasonic barbermaskine til 899 kr. Inden du vælger at købe den, besøger du også lige “Hugos Barbermaskineshop”, og her ser du samme maskine til 829 kr. Fragt og alle andre betingelser er ens hos begge udbydere. Du vælger at købe din nye barbermaskine hos Hugo og spare de 70 kr. Intet revolutionerende i det.

Men hvad nu hvis Hugo vidste, at du kom lige fra Bent, og at du havde kigget på netop den Panasonic barbermaskine til 899 kr. – og Hugos webshop så automatisk satte prisen ned fra 899 kr. til 829 kr.? Kun for dig – og kun fordi Hugos webshop kunne afgøre, at du havde set på maskinen til 899 kr. hos Bent. Hvordan ville du have det med det? Ville du føle dig overvåget?

Tro ikke, at dette bare er en konspirationsteori. Teknikken findes skam – men om den bliver brugt, skal jeg undlade at udtale mig om. Du kan læse om det på engelsk hos SEO Black Hat – og lidt mere hos CGI Security

Hvad synes du? Er det OK, at en webmaster indsamler informationer om, hvilke sites du har besøgt? Og er du indforstået med, at en hjemmeside tilpasser sine priser og andre tilbud efter, hvad du har set hos konkurrenterne?

En weblog som redskab til markedsføring

Friday, 13. October 2006 - 21:00 af Thomas Rosenstand

SMV’erne (små og mellemstore virksomheder) overser tilsyneladende i stor stil de muligheder for markedsføring og dialog med kunder og interessenter, der ligger i en weblog. I Danmark er der over 20.000 weblogs – det kan du læse mere om hos Hovedetpåbloggen – og alt for få af disse er ejet og drevet af de virksomheder, der ellers siger, at de tørster efter nye måder at få en dialog med kunderne på.

Nå ja – de findes skam ude på nettet, men der er ikke mange. Du kan se nogle få af dem listet op hos Hovedetpåbloggen. Jeg er for tiden i dialog med nogle af vores kunder om at starte weblogs for dem. Men mange bliver nærmest fjerne i blikket, når jeg foreslår dem at skære ned på markedsføringsbudgettet og bruge ressourcerne på en weblog i stedet. Jamen – det kan man da ikke… Eller kan man?

Læs resten af historien »

Læsernes tags:

  • firmablog
  • markedsføring af børnehave