Der er penge i at være “krigsoffer”
Thomas RosenstandDette er uden tvivl det korteste indlæg på denne weblog – for kommentarer er aldeles overflødige. Læs historien på JP her
Thomas RosenstandDette er uden tvivl det korteste indlæg på denne weblog – for kommentarer er aldeles overflødige. Læs historien på JP her
Thomas RosenstandDu er ved at være gammel! Sådan rungede de fatale ord i pinagtig selverkendelse inden i mit hoved i dag. Jeg stod i en forretning i Aars, da det ramte mig med ubamhjertig styrke: Du er GAMMEL!
Nå ja… Jeg er født i 1963, så selvfølgelig er jeg ikke sådan rigtig gammel, men de seneste par uger har alligevel betydet en vis ændring. Jeg har faktisk enten været udsat for eller erkendt en stribe forhold:
Så er det godt, at jeg ikke er blevet så gammel, at jeg ikke stadig ruller vinduet i bilen ned, når jeg kan se en Ferrari i bakspejlet, der skal til at køre forbi – for lyden SKAL jeg have med. Og jeg kan stadig være ved at køre ind i noget, når jeg i solskin kører bil i København – fordi pigerne har så lidt tøj på (bare de da ikke forkøler sig…). Og ude på den lille vej – på min motorcykel – når der ingen trafik er… SÅ er jeg meget ung, og kan stadig mærke suset fra dengang, jeg som 18 år ung knægt fik min første bike. Forskellen er bare, at jeg bremser lidt tidligere end dengang, for jeg har fået forstand nok til at forestille mig, hvad der sker, hvis jeg bremser lidt for sent.
Og når det så er sagt: Det er FEDT at være 43! Da jeg var yngre, forstod jeg ingenting. Nu er jeg blevet bedre til at lade som om, jeg forstår mere. Og oplevelserne fylder bare mere nu, end de gjorde tidligere.
Hvad med dig?
Thomas RosenstandHvis du synes, der har været lidt stille de seneste dage her på bloggen, har det en naturlig forklaring. Jeg har været på miniferie i Prag fra torsdag til søndag. Overskriften har også en naturlig forklaring: Lørdag valgte jeg i et ubevogtet øjeblik at tjekke denne weblogs administration fra min SmartPhone (HTC S200). Jeg kunne se, at der var 5 kommentarer, og da jeg “tappede” på linket til dem med den lille pen, skete der et eller andet – og væk var kommentarerne! Jeg beklager dybt – og hvis kommentatorerne læser dette, vil jeg bede jer om at sende jeres kommentarer igen.
Men Prag altså…. Det ER en fantastisk by! Bare en dagsrejse med bil væk, og så er man i en metropol befolket af et utroligt venligt folk, der tilsyneladende alle taler engelsk. Byen er forrygende moderne, fyldt med fede reklamer (man er vel fagidiot) og på én gang hæsblæsende og helt afslappet. Der er en særlig stemning, når man går blandt historiske bygninger, hvor mange af verdens allerstørste tænkere har slået deres folder – og hvor historien er skrevet mere end én gang.
Jeg har rejst i Østeuropa før muren faldt, og jeg kendte Prag for små 20 år siden. Det er utroligt, at det er samme by. Velklædte og åbne mennesker, moderne teknologi og en allesteds nærværende kommercialisme på den fede måde. Hvis du ikke kender Prag, bør du gøre noget ved det!
Nu er det “back in business” efter en energiindsprøjtning på tjekkisk

Thomas RosenstandI disse tider med billedmanipulation både her og hisset er det vel på sin plads med et par skud fra bureauet – der samtidig viser den helt enestående loyalitet, som Concepterne har for deres arbejdsplads. Vi ved godt, at vi har Danmarks bedste reklamepiger og reklamedrenge ansat – men det ER da rørende, at de har så stort et ønske om at vise deres tilhørsforhold. Er det ikke?


Den dybere mening med overskriften og billederne? De er da meget sjove, ikke? Og så er det lidt morsomt at se, at om 2-3 dage eksploderer vores statistik over besøgende, der har søgt i Google, MSN osv. efter “piger uden tøj”, “tatoverede piger” og bare “piger”.
Vil du lave dine helt egne tatoverede piger, kan du gøre det her: Crusty Demons
Thomas RosenstandFor noget tid siden annoncerede Krak, at de ville slå Google af pinden i Danmark med deres nye søgemaskine – vi skrev om det den 3. august her: Ny søgemaskine fra Krak. Nu er den nye søgemaskine hos Krak så online, og betaperioden er overstået. Når Krak sådan mener, at de slår Google, må vi jo hellere kaste et blik på det nye vidunder fra Krak. Læs resten af historien »