
Monday, 31. July 2006 - 22:25 af

Thomas Rosenstand
Det er så skægt, for da jeg er “reklamemand”, får jeg en masse spørgsmål fra venner, kunder etc. om alle mulige reklamer og tiltag. “Synes du, det er en god reklame?” eller “Mener du, at den rammer målgruppen?” osv. Foruden spørgsmålene – som jeg da er beæret over at få – er der så også de mere ledende af slagsen: “Er du ikke enig i, at den nye Cillit Bang reklame med Jakob Holm i nyt look er helt forfærdelig?”. Eller: “Mener du ikke, at Schulstad begår en fejl ved at gentage reklamen med tudefjæs i det uendelige?”.
Ledende spørgsmål er altid farlige – og det farlige er altid spændende. Og jeg har da en mening om de omtalte reklamer. Vil du kende den?
Læs resten af historien »

Wednesday, 26. July 2006 - 21:55 af

Thomas Rosenstand
Nu er det mange år siden, jeg sidst var hos en frisør – mit hår onduleres en gang ugentligt med trimmeren. Men hvis jeg stadig havde behov for en frisørs færdigheder, kørte jeg gladeligt til Århus og besøgte Erik Jacobsen i salonen “Gentlemens Place“! Manden er ganske enkelt genial og en Jantelovsbryder, som jeg hermed sender min respekt!
Du kan læse historien i JP i dag om, hvordan en bindegal (i ordets mest positive forstand) frisør kombinerer klipning med servering af øl, cognag og en fed cigar. Endelig et østrogenfrit område, hvor mænd kan være mænd. Og så er det bare så knagende godt tænkt og udført, at jeg næsten får tårer i øjnene af det.
Der er ingen vej udenom: En dybtfølt “Godt tænkt pris” til Erik Jakobsen!

Tuesday, 25. July 2006 - 23:54 af

Thomas Rosenstand
Det er en underlig verden, vi lever i – og selv for et tosset hoved som mit kan den blive lidt rigeligt syret af og til. Nu er dette jo en blog med titlen “Livet i et reklamebureau”, men hvor der er liv, er der også meninger. Og det står ikke i den “store bog”, at en servicevirksomhed ikke kan have medarbejdere og indehavere med meninger. Desværre er der langt mellem dem, der tør have dem i fuld offentlighed. Det tør jeg godt!
Hvis du er nem at forarge, vil jeg anbefale dig at undlade videre læsning – for denne posting indeholder et skandaløst billede af en lige så skandaløs kvinde!.
Læs resten af historien »

Friday, 21. July 2006 - 23:39 af

Thomas Rosenstand
Vi kender dem alle sammen. De kommer i vores indbakke fra venner, familie og fra mennesker, vi aldrig har hørt om. Indholdet varierer fra lettere tåbeligt over stupidt, fra smålummert til stinkende vammelt. Jeg plejer at slette dem. Men i dag gjorde jeg en undtagelse!
Læs resten af historien »

Thursday, 20. July 2006 - 22:36 af

Thomas Rosenstand
En kort posting med en anerkendelse for sublim kundeservice til Juliana – www.juliana.com Lad dig ikke narre af, at Juliana har en uhyrligt dårlig hjemmeside (jo – den er nærmest helt forbudt). Deres service er som i de gode gamle dage, og det skal de have en “Godt tænkt pris” for!
For et par måneder siden købte vi en såkaldt postmelder, som er en hysmofyt, der giver signal, når posten er landet i postkassen. Den fik jeg taget mig sammen til at montere for et par uger siden, og siden har den lille sender ude i postkassen ædt tre kostbare 12 volt batterier. Det kan jo ikke passe, så jeg ringede til producenten, som altså er firmaet Juliana, der egentlig er mest kendte for drivhuse og postkasser.
En meget, meget sød pige med en umiskendelig fynsk dialekt tog telefonen, og jeg fremførte problemet. Hun sagde bare: “Jamen dog – det er jeg ked af at høre. Det er jo ikke meningen, at vores produkter skal drille. De skal bare virke. Jeg sender dig en helt ny postmelder, men jeg kan desværre ikke afsende den før mandag”. Jeg skyndte mig at takke og slå fast, at det jo blot var den lille sender ude i postkassen, der var problemet – og ikke modtageren. Til det sagde hun blot: “Du har haft bøvl nok, så det skulle da bare mangle. Jeg sender dig en helt ny – og så må du altså meget undskylde, at der har været et problem med din postmelder”.
Sådan! Resten af min torsdag eftermiddag var jeg helt opløftet af den oplevelse! Godt gået, Juliana – og gid der var flere som jer!