Der sker noget med danskerne (og med mange andre folkeslag), når de sætter sig bag rattet! Og nogle gange er det helt ude af proportioner, hvad de kan finde på….
I april stiftede jeg bekendtskab med én måde at være tumpet på – det skrev jeg om her på bloggen under overskriften “Tumpede bilister“. I dag oplevede jeg dem på en ny og ekstremt irriterende måde!
Jeg var på vej hjem fra København, og for at spare lidt tid ved rattet kørte jeg mod Sjællands Odde for at sejle over til Danmark (undskyld…). Allerede lidt uden for Tåstrup begyndte en kø, som senere viste sig at strække sig helt til Roskilde. Køen bevægede sig med hastigheder fra absolut 0 til 20 km/t. Nu var det lige ved myldretiden, og så ved man jo godt, at det kan klumpe lidt i trafikken. Men så meget kø? Der måtte være sket et uheld – eller måske bare vejarbejde?
Tiden gik – og med den gik også min chance for at nå færgen kl. 18 til Århus. Jeg ringede og bookede om til kl. 19 til Ebeltoft – og så kunne jeg sidde og hidse mig lidt op over, at jeg ville komme 1½ time senere hjem end planlagt.
Der var nu ingen grund til at hidse sig op over det, for da min del af køen langt om længe nåede Roskilde, opstod der en VIRKELIG grund til ophidselse! Til min store vantro måtte jeg konstatere årsagen til den mange kilometer lange kø: Roskilde Festival! Og nej – det var ikke biler fyldt med barmavede ungmøer og bumsede ungersvende på vej til orgie, der fyldte op på motorvejen – men derimod bilister, der skulle have et godt overblik over den store teltlejr ved festivalen. Helt galt gik det, da man kunne se fodbold på de gigantiske storskærme – så stoppede trafikken næsten helt!
Da vi var forbi festivalpladsen, var der bare ikke antydning af kø længere. Og det var altså ikke, fordi de mange biler forlod motorvejen. Næ – de begyndte såmænd bare at køre i stedet for at glo på orgie og storskærmsfodbold. Det er ingen hemmelighed, at fodbold for mig er lige så interessant, som hvem der er forkvinde i Ringkøbing Husmoderforening. Derfor var min tolerance for 45 minutters køkørsel grundet storskærmsfodbold ikke overvældende.
Hvis du nu spekulerer over, hvad sådan en historie har at gøre med livet i et reklamebureau, kan jeg give dig en kronologisk opremsning af, hvad det hele førte til:
1. Jeg blev edder splitter rasende over, at jeg skulle forsinkes på det grundlag.
2. Fordi jeg var så rasende, holdt mit indre uvejr sig lige til jeg holdt på Odden Færgehavn.
3. Bilisten bag mig så også sur ud – så ham faldt jeg i snak med. (Han VAR virkelig sur)
4. Vi var meget enige om den åndelige habitus hos fodboldglade bilister – og så var der jo sympati.
5. Han så, hvad der står bag på min bil, og så spurgte han, om vi var interesserde i nye kunder?
6. Nu skal vi mødes om et MEGET stort budget.
Moralen? Jamen, den er da klokkeklar: Der er new bizz i at blive edder splitter rasende – og falder kunden på plads, har det i høj grad noget at gøre med livet i et reklamebureau. Sådan cirka – og godnat!
[tags]reklamebureau, bilister, trafik, fodbold[/tags]