Weblog om bl.a. SEO og SEM

Søgemaskineoptimering – SEO Blog med Rosenstand

Livet i et reklamebureau

Friday, 17. February 2006 - 03:19 af Thomas Rosenstand

Lad os tage hul på det, som denne weblog egentlig skal handle om – nemlig livet på et reklamebureau. Hvorfor nu skrive om det? Tja – det er min opfattelse, at mange opfatter reklamebureauer som delvist lukkede og mystiske steder, hvor mærkelige personer gør mærkelige ting. Det er nok ikke helt løgn – men det er så langt fra hele sandheden.

Vi vil ikke være lukkede i Concept Interest, og derfor vil jeg – så ofte jeg har tid – skrive små og store indlæg om, hvordan vi arbejder, hvorfor vi gør, som vi gør. Og det hele krydret med små historier.